Adam O. – Ruiner

Ruiner
Tegneseriealbum af Adam O.
Fahrenheit, 2011
48 sider, 129,50 kr.

En ung, punket fyr vandrer rundt i de overgroede ruiner af København i en nær fremtid. Samtidig fortæller hovedpersonen i tekstkasser historien om hvordan det endte så galt efter et tiår med stigende terroristforskrækkelse, overvågning og politisk højredrejning. Det er kort fortalt hvad Adam O.’s debutalbum Ruiner handler om.
Det bærende i albummet er de stemningsfulde og flot farvelagte tegninger af København, der er forfaldet og ved at blive overtaget af naturen. Velkendte steder i byen er forvandlet af planternes og dyrenes indtog til et på én gang trist og smukt sted. Der er nogle visuelle vittigheder, som fx en stork som har bygget rede i Storkespringvandet, men ellers er der ikke meget sjov over historien, som er en dyster historie om hvor galt det kan gå hvis vi sælger ud af vores og vores medborgeres frihed for at opnå tryghed. Som Benjamin Franklin sagde: “De som vil bytte frihed for sikkerhed fortjener ingen af delene.” Sådan går det også i denne fremtidsvision: I takt med den ene yderliggående ‘tryghedspakke’ efter den anden bliver indført, bliver sikkerheden stadigt forværret indtil “Game Over” indtræffer i 2022. Lige præcis hvad dette er, vil jeg ikke afsløre, blot sige at det er den mindst troværdige del af denne fremtidsfortælling. Forfatteren har tilsyneladende haft for travlt med at få verden til at gå under til at ville beskrive et langsommere, mere sandsynligt undergangsscenarie.
Adam O. benytter sig af en fortælleteknik, som tegneseriemediet er særligt godt egnet til, nemlig at fortælle parallelle historier i tekst og billede. Derved undgår han at undergangsfortællingen bliver en lang og kedelig eksposition, især fordi tekst og billede ofte spiller sammen og komplementerer hinanden.
Ruiner er næppe et album der kommer til at stå som en milepæl i historien over danske tegneserier, men det er en ganske flot debut, og fortællingen kan ses som et diskussionsindlæg i tidens undertiden skingre politiske debat om udlændinge, terror, sikkerhed og ensidig ‘ytringsfrihed’.
Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.29

Dette indlæg blev udgivet i Tegneserier og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *