Mørk Viden
Roman af Karsten Hallstrøm & Gorm Nissen
Grey Day, 2024, 363 sider
Mørk Viden er en roman der udkom den 1 marts 2024. Den handler om Mattias, som har været ude for dårlige ting i tilværelsen. Han går til psykolog og får tiden til at gå med at handle med aktier. Vi hører om hans venskab med Leffe. Og han observerer en smuk kvinde, som bor i en lejlighed overfor hans egen. Alt sammen nødvendigt for historien, men det fylder bare for meget. Senere kommer i kontakt med denne kvinde, der hedder Sherin. Og så begynder der at komme gang i handlingen. Men der går for mange sider før der kommer rigtig gang i handlingen. Men som der står på bagsiden af romanen viser det sig at det ikke kun er Mattias der observerer, men at nogen har holdt øje med ham. På bagsiden står der også: Hvordan kan man have tillid til noget, man læser på en computerskærm? Og hvor langt kan man stole på sin egen hjerne? Det er en klassisk problemstilling i filosofien om man nu kan stole sanserne og om der findes en objektiv virkelighed. Heldigvis fylder dette problem med at stole på sin egen hjerne ikke så meget i romanen. Og som jeg læser romanen så tvivler den ikke på om der findes en objektiv virkelighed og om vi kan erkende den.
Det er svært at skrive videre om handlingen uden at afsløre for meget. Og derfor vil jeg ikke referere videre af handlingen. Genremæssigt er romanen, synes jeg, en slags blanding mellem science fiction og thriller og lidt element af krimi er der også. Mørk Viden bruger som sagt for mange sider om at komme i gang med handlingen. Men Mørk Viden er første bind i en planlagt trilogi. Og det kan måske forklare at det forholder sig sådan med handlingen. Bogen er ikke dårlig eller kedelig, men den kunne have været bedre, hvis den blev strammet op. Og jeg synes at der mangler noget f.eks. stemning, der gør at man som læser vil læse den igen.
Mørk Viden er en roman, der bygger i hvert delvist på Georges I. Gurdjieffs tanker. Når jeg skriver delvist, så er det fordi at romanen tilsyneladende ikke operer med en gud eller overnaturlig magt som jeg opfatter det at Gurdjieff gør. Men hver del i romanen indledes der med et citat af Gurdjieff. Og han nævnes også i romanen. Både med en kort biografi og en indføring i hans ennegram, som jeg kommer til senere.
I romanens biografi på side 137 til 140, oplyses der, at Gurdjieff blev født enten 1866, 1872 eller i 1877. Han var født i Alexandropol (det nuværende Gyumri) i Armenien. Han rejste og studerede og skrev tre bøger: Beelzebubs Tales to His Grandson, Meetings with Remarkable Men og Life Is Real Only Then, When ”I Am”. Han døde i 1949. For folk med hang til årstal, så døde Gurdjieff samme år som Danmarks mystiker Erwin Neutzsky-Wulff blev født, der dog ikke ikke må sammenlignes med Gurdjieff. Bl.a. er Neutzsky-Wulff modstander af udviklingstanken.
I 1974 udkom der en bog om Gurdjieff skrevet af J.G. Bennet fra forlaget Thaning & Appel i den såkaldte Atlantis serie af bøger Den hedder Gurdjieff – en Ny Verden skabes. Bogen er oversat af Arne Herløv Petersen. Her står der noget mere detaljeret om hvad Gurdjieffs tanker går ud på.
Gurdjieff var nemlig en slags mystiker, der forsøgte at opstille en udviklingsteori, der ”afviger her fra mekanictiske udviklingsteorier. Han fremlægger en teori om en bevidst styret udvikling, der til sidst fører til, at der opstår bevidst og intelligent aktivitet. Mennesket afviger fra dyrene, ikke gennem sin oprindelse men på grund af den evne til yderligere udvikling, som det skylder ”den særlige opmærksomhed, der er vist det af Skaberen, hvis egen kraft virker i det.” Dette giver menneskene og lignende væsner en dobbelt natur: legeme, sjæl, og ånd og potentiellet for fuld individualisering” (s.182 i Gurdjieff – en Ny Verden skabes) Gurdjieff lavet et symbol der kaldes ennegrammet, som ser sådan ud:
Ennegrammet illusterer den udviklingsmodel som Gurdjieff udviklede. Ifølge romanen er modellen blevet brugt indenfor forskellige områder bl.a. personlighedsanalyse, astronomi og koreografi. Ennegrammet skal ifølge bogen om Gurdjieff fra 1974, illusterere ”omformningen af kvaliteter og tilstande”. I Gurdjieffs udviklingsmodel er der er det materielle plan (vores virkelighed, som kan erkendes), den psykiske verden og den åndelige verden. Den psykiske verden og den åndelige verden kan ikke erkendes ifølge Gurdijeff. (s.283 i bogen Gurdjieff – en Ny Verden skabes) På bagsiden af romanen står der: ”For hvordan kan man efterhånden have tillid til noget, man læser på en computerskærm? Og hvor langt kan man overhovedet stole på sin egen hjerne.” Men forfatterne til romanen viser hvad de synes er galt og følger ikke Gurdijeffs tanke om det uerkendelige, synes jeg.
Men til slut skal jeg bare sige at jeg synes, at Mørk Viden er en læseværdig roman.
Anmeldt af Jóannes á Stykki
