Sort vand
Roman af Patrick Leis
Facet 2012, 230 sider
På havet gled en formløs skygge gennem vandet som en undersøisk tåge… Den svømmede uden mål eller bevidsthed, men ganske langsomt nærmede det sorte vand sig Barsø…
De tre teenagere Mike, Adrian og Laura er på den lille ø Barsø og har besluttet sig for at indlede deres ferie med en svømmetur i havet. Barsø er en lille ø i Lillebælt, en ø med kun én asfalteret vej og få huse. De tre unge vælger dog at sejle til en endnu mindre ø for at bade. Det skulle egentligt bare være en hyggelig dag for tre barndomsvenner, og umiddelbart er den største forstyrrelse at de to drenge skal til at begynde at vænne sig til at synet af deres barndoms veninde iklædt badedragt, hvilket sætter helt andre tanker i spil hos dem end sidste sommer, da hun i mellemtiden har fået kvindelige former. Selv om noget sådan fylder meget i hovedet på en teenagedreng, så bliver alt fokus hurtigt rettet imod det sorte vand som er dukket op ved den lille badeø. Det sorte i vandet virker meget fortryllende, men det går det hurtigt op for dem at det er yderst farligt og dræbende. I starten lader de til at være i sikkerhed så længe de er på land, men da en kraftig regn sætter ind, begynder det sorte vand at krybe ind over øen. De lykkedes dog de tre at komme ind til hovedøen, men nu har det sorte vand retning også retning imod Barsø, og selvom der kun er få beboere, så udgør de en glimrende fødekilde for det sorte vand som hele tiden udvikler sig og bliver mere og mere målsøgende
Det sorte vand er resultatet af et forsøg på at fremstille en bakteriekultur som vil kunne bruges til at rense olietanke på skibe, men under en af forsøgene sker et uheld, som koster en arbejdsmand livet og forårsager et lille udslip, men da bakteriekulturen vokser efterhånden som den indtager organisk materiale, har det sorte vand fået en betydelig størrelse da det når Barsø.
Beboerne står over for en formløs trussel, der konstant sniger sig ind på dem, uden de har mulighed for at stoppe det, og deres flugtmuligheder bliver hele tiden mindre og mindre, samtidig med at truslen bliver mere og mere sulten. Efterhånden som truslen fortærer sig frem, virker den også til at blive mere intelligent og udspekuleret, selvom den stadig er drevet af det ene formål at fortære for at formerer sig
Hele bogen er en lang flugt fra det sorte vand, hvilket gør at den holder et højt og spændende tempo, og der er meget få af bogens personer som vi når at følge særligt længe, inden de bliver indhentet af det sorte vand. I samme stil som flere af Leis’ andre bøger, kan man ikke vide sig sikker på hvem man skal satse sine penge på overlever, for et altopslugende væsen er ligeglad med om det mad der er foran det er voksent, teenager eller et barn. Der er også hele tiden det foruroligende, at en ting er om bogens personer slipper væk fra øen, men hvordan sikrer man sig at det sorte vand ikke slipper væk?
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.32
