Grufulde mørke – Nye Cthulhu Mythos noveller

Grufulde mørke – Nye Cthulhu Mythos noveller
H. Harksen Produktions, 2012, 230 sider

Harksen har endnu engang samlet en række noveller der finder sted i Cthulhu-mytologien eller som på anden vis er inspireret af H.P. Lovecrafts værker. Denne gang er inspirationen endnu tydeligere end i de to første bind, da forfatterne denne gang har skullet finde inspiration i citater fra Lovecrafts idébog, også kendt som Commonplace Book. Hver af denne samlings noveller indledes med det citat som forfatteren har valgt at lade sig inspirerer af til sin historie.

Første novelle er Thomas Daugaards “Spejlet”, hvori et ungt par finder et meget unikt spejl på et loppemarked. Det er meget gammelt, men det er specielt rammen der har nogle forunderlige og groteske udskæringer. Den unge kvinde fortaber sig igen og igen i timevis foran spejlet, og hendes kæreste forsøger desperat at finde ud af hvad det er med dette spejl, for han afskyr det, og afskyr det som det gør ved hans kæreste. Novellen er en rigtigt god indgangshistorie til denne samling, da den sætter en god stemning, og det er en af samlingens bedste bidrag.

I “Kælderen” af Bjarke Schjødt Larsen er en universitetsstuderende på vej til Randers for at deltage i en goth-fest med en gammel veninde. Han studerer ægyptisk dødekultur, noget der har en hvis relation til aftenens fest, da det viser sig at være en hyldest fest til Nyarlathotep. Der er nogle gode ideer i historien, men desværre starter den meget klichefyldt med en gammel fuld mand der advarer den unge mand om at tage til Randers, et element der er lidt for slidt i Lovecraft-efterligninger.

Næste novelle er “Under marehalmen” af Martin Wangsgaard Jürgensen. En ung familie er taget i et sommerhus tæt ved klitterne og havet. Det er et fredeligt sted, men når det bliver mørkt, er der en dæmpet lyd i natten, som foruroliger dem, og efter de har været der i flere dage, bliver lyden mere og mere forstyrrede, og det står efterhånden klart at det ikke er en naturlig lyd. Dette er en novelle der langsomt bygger uhyggen op, noget den gør rigtigt godt, og man bliver fanget ind i ubehaget på samme måde som det unge par.

Lars Kramhøfts historie “Djævelen byggede et hus” er opbygget som gengivelsen af et fundet manuskript, hvori en mand der er erklæret sindssyg beretter om hvordan han og hans venner startede med at flirte med okkultismen, hvilket endte med at han nu sidder og nedfælder sine oplevelser for at advarer verden imod den viden han har fået. Dette er den klassiske opbygning af en Lovecraft-fortælling, men den er godt og spændende skrevet.

Helene Hindbergs novelle “Hvad skal barnet hedde” omhandler en gravid kvinde der bliver mere og mere overbevist om at der må være noget galt med hendes ufødte barn. Der er nærmest noget Rosemarys baby over situationen. Helene var selv højgravid da hun skrev historien, men efter hun har født, ser der heldigvis ikke ud til at være noget overnaturligt ved hendes barn 🙂

“I helvede venter rommen” af Jon Terje Østberg handler om en mand på flugt fra sit liv, som ender på en ø, hvor han tager logi ved en af beboerne. Historien er en mareridtsrus hvor hovedpersonen oplever sit helvede. En god og stemningsfyldt historie.

Forrige nummer af Himmelskibet stod i Silvestris tegn, i en grad så den på flere blogs omtales som Silvestri-nummeret. Hans navn skal da også nævnes i dette nummer, da den sidste af novellerne i Grufulde mørke netop er skrevet af A. Silvestri. I novellen “I et vindue” følger vi en psykolog der skal forsøge at hjælpe nogle betjente med at håndterer de oplevelser de har haft på en bestemt sag. Det startede med et udkald til husspektakler, men det der mødte dem, var et hus hvor rummene var dækket af en tynd rød hinde af blod, og en familiefar der på grotesk vis havde maltrakteret sin familie. Dette er dog ikke det værste i sagen, og psykologen ender med at skulle kæmpe for ikke også selv at blive et offer for sagen. Dette er nok den af samlingens historier, der har mindst med Lovecraft at gøre, men det ændrer ikke på at det er en rigtig god historie på den helt rigtige groteske måde.

Det er ikke let at skrive Lovecraft- og Cthulu-mythos inspirerede historier, da der er skrevet rigtigt meget af den slags i forvejen. Dog syntes jeg at Harksen formår at udvælge nogle historier til sine antologier der er med til at give en dansk vinkel på mytologien, og det er med til at berettige disse udgivelser. Det at han nu har kunnet udgive bind nummer tre, viser at der heldigvis også er læsere på det danske marked som efterspørger disse samlinger.

I Grufulde mørke er historierne dog ikke mere Cthulhu-mythos inspirerede end at de også vil kunne anbefale til de horrorlæsere der ikke er så meget til Lovecraft (ja, tænk sig, de findes, og faktisk i ret stort tal). Tom Kristensens illustrationer er med til at gøre bogen endnu mere stemningsfyldt og højner bestemt bogens kvaliteter endnu mere.

Jeg vil afrunde denne anmeldelse som jeg vist også har afrundet mine andre anmeldelser af Harksens udgivelser, med et ønske om at bøgerne sælger så godt at han bliver ved med at udgive flere bøger af denne type.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.32