The League of Extraordinary Gentlemen: Century: 2009
Tegneserie, 80 sider
Skrevet af Alan Moore
Tegnet af Kevin O’Neil
Top Shelf, 2012, $9,95
Century: 2009 er tredje og sidste bind i den tredje fortælling om The League of Extraordinary Gentlemen, som udspiller sig over det 20. århundrede i en noget anderledes udgave end den vi kender. De to foregående bind foregik i 1910 og 1969, og nu er turen så kommet til 2009 (som vel strengt taget er det 21. århundrede, men lad os ikke fortabe os i detaljer).
I starten af historien ser det ikke godt ud for vores helte. Den eneste der er tilbage fra gruppen, er Orlando. Allan Quartermain er gået til i narkotika, og ingen har set noget til Mina Murray siden hun forsvandt i 1969. Orlando bliver så kontaktet af Prospero (ham fra Shakespeares Stormen), som fortæller at det står helt galt til: Månebarnet, som skal blive den næste Antikrist, er blevet født, og Ligaen har ikke forhindret det, sådan som de ellers var blevet pålagt. Orlando må nu se om hun kan samle stumperne af Ligaen og få løst den opgave, som ikke blev løst i to foregående forsøg, da Ligaen var større og mægtigere – noget der ligner en umulig opgave.
Baggrundsverdenen for The League of Extraordinary Gentlemen er en alternate history som den kunne have set ud hvis mange af litteraturens helte- og skurkeskikkelser, fra Allan Quartermain og Kaptajn Nemo til Dracula og Moriarty, rent faktisk havde levet. I det 20. århundrede har det blandt andet udmøntet sig i at skurken i Anden Verdenskrig ikke var Hitler, men Charlie Chaplins Hitler-parodi Adenoid Hynkel fra The Great Dictator. I tiden efter Verdenskrigen har Storbritannien tilsyneladende været underlagt Big Brothers diktatur – dette er dog sket noget før 1984.
Ellers ligner 2009 i det store og hele sig selv, bare en smule mere trist, slidt og desillusioneret end i virkeligheden, og husene og flyvemaskinerne er noget mere retrofuturistiske (a la Dan Dare, som der også er nogle referencer til i tegneserien).
Kevin O’Neils tegninger er som sædvanligt flotte, og der er nogle scener hvor han får lov til at udfolde sin evne udi det groteske, men han får desværre ikke helt samme mulighed som i tidligere bind til virkelig at vise hvad han kan. Selv i 1969-bindet var der trods alt mulighed for nogle psykedeliske scener; tilsvarende er der ikke rigtig plads til her.
Ligesom de to tidligere bind lider dette under at Moore og O’Neil ikke har kunnet bruge det 20. århundredes mere farverige litterære figurer, da de stadig er underlagt copyright. Så Ligaen består ikke af fx The Doctor (Who?), de britiske Avengers, Danger Man, the Saint, Thunderbirds, Judge Dredd og hvem man nu ellers kunne finde på at sammensætte en britisk supergruppe af. Der er nogle referencer til James Bond og (især) Harry Potter, men det er temmelig tyndt sammenlignet med Ligaen som den så ud i de to første serier. De øvrige referencer (som der selvfølgelig er masser af) er noget mere obskure, især for ikke-englændere.
Historien er også en smule tynd. Vores helte finder ret nemt deres Antikrist, der dog viser sig ret umulig at overvinde, indtil redningen (næsten bogstaveligt) falder ned fra himlen. Det er en ret sjov deus ex machina – få vil næppe gætte hvem redningsmanden er – men det er stadig en deus ex machina, og det er altså ikke den mest tilfredsstillende form for afslutning på en dramatisk historie.
Der er dog tale om en afslutning på hele sagaen om The League of Extraordinary Gentlemen, så dem der har fulgt med i serien til nu bør læse den. Det virker ikke som det er muligt for Moore og O’Neil at fortsætte serien herfra – at lægge nogle historier i fremtiden vil gå imod hele konceptet med at bruge kendte litterære figurer i en alternativ verdenshistorie. Det er da muligt at der kan lægges nogle historier før de første serier, men det virker heller ikke rigtig sandsynligt. Vi får se …
Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.33
