Jonas Wilmann – Frygt-filerne

Frygt-filerne
Novellesamling af Jonas Wilmann
Forlaget KAOS, 2012, 248 sider

Tidligere når jeg har anmeldt Jonas Wilmanns bøger, har jeg ment at de ofte har været for korte i forhold til den historie der var mulighed for at fortælle. Denne gang skal fortællingerne være korte, da der denne gang er tale om en novellesamling, hvor fortællingerne netop skal være korte og skarpe.

De otte noveller er horror-fortællinger, men de er også skæbnefortællinger. Det er manden der bliver opslugt i internettet og forgår i den virkelige verden mens han fanges ind af pornosidernes sirener. En anden novelle er om manden der er så opslugt af sit arbejde som kunstkonservator at han (eller jobbet) ender med at fortære hans familie. En mand har så længe gået i frygt for det kvindelige køn, at han ikke ved hvordan han skal håndterer kontakten til en kvinde. Endnu et tema som kan relateres til den virkelige verden, er historien om hvordan noget der ser monstrøst ud, viser sig ikke at være det, men at det monstrøse kan gemme sig lige under overfladen i det normale. Der er således flere af historierne der direkte eller indirekte handler om frygten for virkeligheden.

Af andre typer historier er der historien om en ældgammel hemmelighed som ligger skjult under en lille ø, og som bedemanden ind til nu har været uvidende om. Han bliver introduceret til hemmeligheden via en nekrofil praktikant.

Der er også en hilsen til hor­ror-fortællingens forfader, den gotiske fortælling, med kvinder lukket inde på en herregård. Her er det tre søstre der skal beslutte sig til hvad de vil gøre med arven efter deres bedstemor. Der er dog noget i deres historie som de ikke alle husker.

Samlingens sidste fortælling er navngivet “Horror”. En hor­ror-forfatters forsvar for en genre som er ugleset og som ofte henvises til børne- eller ungdomsbiblioteket, da voksne læsere ikke forventes at kunne tage den seriøst. Her er også hilsner til de anmeldere der ikke forstår forfatterens hensigter. En novelle der umiddelbart kunne virke som en bitter forfatters forsvar for sin genre og modsvar til sine kritikere, men det er faktisk en rigtig god horror-novelle, og den af samlingens historier jeg vil mene er bedst.

Historierne i samlingen er både godt fortalte og skarpe i deres fortælling, og det viser sig også her at novellen er et rigtigt godt format til horror. Det vigtigste er dog altid at en historie har det omfang som historien kan bære og har behov for, og novellerne i denne samling har den længde de skal have.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.33

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Horror, Novellesamling og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *