Farvel, min astronaut
Lige under overfladen 8
Antologi
Science Fiction Cirklen 2013
250 sider, 248 kr.
Science Fiction Cirklen har haft pæn succes med deres årlige novelleantologi-serie Lige under overfladen – i 2013 kom der endda to bøger i serien; nr. 7 og 8. Her vil jeg knytte nogle kommentarer til hver af de seksten historier, som er skrevet af både etablerede og nye forfattere i dansk litteraturundergrund inden for de fantastiske genrer. Og man kan jo ligeså godt gå systematisk til værks:
1. Majbrit Høyrup: “Mørkets hastighed”. Imponerende og tankevækkende historie om jordiske udvandrere som efter mange tusinde år vender tilbage til Jordens solsystem. De opdager en asteroide-base med en primitiv, blind og indavlet menneskekultur, og nogle af dem er så åbne og medfølende at de lever sig ind i denne kultur og næsten fortaber sig i den. En historie som jeg også tror vil fungere godt på engelsk.
2. A. Silvestri: “I sit ansigts sved”. En uærlig handelsmand forsøger at snyde en bonde i et fremtids-Danmark hvor ‘impulsen’ (givetvis fra en atomkrig) har ødelagt det meste teknologi. Denne 30-siders historie udvikler sig til at være godt fængende, omend der er et par graverende anglicismer undervejs: “Han ved ikke andet end at køberen kommer til at betale gennem næsen. Og for en gangs skyld ikke urimeligt så.” Man synes nok at en skribent af Silvestris kaliber burde vide bedre.
3. Steen Knudsen: “Opvågnen”. Velskrevet 8-siders sag om en computer der opnår intelligens i en kritisk situation. Måske for kort til ideens drøjde; man sad og håbede på at det kun var begyndelsen på en længere historie.
4. Louise Floor Frellsen: “Venter på fremtiden”. Ganske fin novelle om teleportationsgenvordigheder og en mand der bliver kopieret til et limbo fyldt med egne kopier. Givetvis delvist inspireret af filmen The Prestige, og også her forekommer der anglicismer (“givet op på deres drømme”).
5. Sofie Boysen: “Be My Baby”. I fremtiden i denne korte historie kan man designe sine børn, og mon dét kan undgå at gå galt …?
6. Tina Christensen: “Solens by”. Lidt længere, spændende og action-præget historie om millionbyen Solaris City på hvad der antagelig er en anden planet (tidspunktet er uklart, men ‘femte verdenskrig’ omtales). Her lever der også drager, som har gravet tunneller under byen og derved bringer den i fare. Magthaverne har skumle planer, som heltinden og hendes allierede fra et ‘skjult selskab’ forsøger at forpurre, med blod til følge.
7. Christian Kaarup “Baron: Vejen hjem”. En havbiolog fra 1973 og en Rwanda-bøddel fra 1996 bortføres af rumvæsner og forsøger at finde ud af hvor de er kommet hen. Skrivestilen er moden og helstøbt, og personerne levende nok til at dette er en af de bedste historier i bogen. Plotudviklingen er dog lidt forudsigelig (især hvis man har set visse dokumentarer i fjernsynet), og slut-twistet ikke super-overraskende.
8. Jesper Goll: “Farvel, min astronaut”. Jeg kan godt forstå at antologien har titel efter denne historie, for det er suverænt samlingens på enhver måde mest velskrevne indlæg. En ung kvinde i nær fremtid bliver opslugt af astronomi-studiet og sætter et uortodokst rumrejseprogram i gang, alt imens hendes forældre intet forstår. At sige ret meget mere ville være en spoiler, men jeg kan afsløre at det drejer sig om en metode til at overleve lange rumrejser. Det er storslået science fiction, oplevet af figurer der er overbevisende skildret.
9. Carl Christian Abrahamsen: “Manual til robotliv”. Dette indlæg er blot et udmærket lille digt om en arbejdsrobots livsforløb.
10. Ditte Egegaard Hennild: “Vold”. Dette er historien om Eva, en slags arketypisk kvinde, som gennemgår stadigt værre rædsler i mange forskellige livsforløb, også som mand. En meget flot, engagerende og litterært skrevet novelle, som virker inspireret af Virginia Woolfs Orlando. Jeg gætter på at den indeholder en stærk symbolik, men den afsluttende sekvens syntes jeg ikke rigtig var til at gennemskue. Måske var det heller ikke meningen.
11. Richard Ipsen: “Biofeedback 2.0”. Det starter humoristisk med en opfindelse der kan transportere folk til andre verdener via masturbation (!) – og næste niveau af samme teknologi kan transportere et menneskes bevidsthed og vilje ind i et andet menneskes bevidsthed (så vidt jeg forstod), hvilket bl.a. kan bruges til at hjælpe med at styrke en syg persons immunforsvar. Hovedpersonens kone, Hanne, får kræft, og den nye teknologi – stadig på det eksperimentelle stadie – mobiliseres i forsøget på at kurere hende.
Det er en utrolig dybfølt historie om menneskers stærke bånd til hinanden, og man mere end mistænker forfatteren for faktisk at have gennemgået (næsten) alt hvad han beskriver. Imponerende.
12. Vagn Grønkilde: “Gummianden”. Her har vi en sjov 10-siders novelle om grønne rumvæsner i en rum-autocamper, som forsøger at proviantere i et dansk sommerhusområde. Et fint koncept som sikkert sagtens kunne have båret en lidt længere historie.
13. Mogens Graae Hansen: “Copenhagen by night”. I et angiveligt politistatsagtigt og miljøkatastroferamt fremtids-Danmark hører vi om en oprørsbevægelses hårde vilkår. Man kommer tæt på et par af medlemmerne, men man hører ikke noget om deres ideologi eller præcis hvad de gør oprør i mod. Udmærket skrevet (og muligvis inspireret af Linda og Valentin-albummet Storbyen der druknede), men mangler efter min mening noget idémæssigt substans.
14. Bjarke Schjødt Larsen: “En god dag”. Forbilledligt velstruktureret kort historie om en mand der har det godt i sin rumkapsel – komplet med et meningsfuldt twist til sidst.
15. Diana Juncher: “Den tidsrejsende”. Endnu en ganske kort historie; her er det en rent fortællende beretning om potentielt paradoksale begivenheder i en kælder til et universitet.
16. Martin Wangsgaard Jürgensen: “Panelet”. En søn går i sin fars fodspor som Troniker på Fabrikken, hvor far og søn skal betjene Panelet. Hvad disse ting nærmere bestemt er, melder historien ikke noget om, men fokuserer i stedet på arbejdernes stolthed og samhørighed ved denne kontinuerlige tekno-kultur som givetvis foregår i et slags dystopisk, Brazil-agtigt samfund.
Beskrivelsen af deres indlevelse i en kultur domineret af faste traditioner, som de opdrages til at elske og være stolte over, er rigtig god og tankevækkende og minder ganske sikkert ikke så lidt om tilværelsen i diverse traditionsrige/-bundne kulturer fra den virkelige verden, måske især i Asien.
En ting jeg virkelig godt kan lide ved rigtig mange af historierne i denne antologi er at man introduceres til en fremmed verden uden at det fremmede element forklares umiddelbart. Det er der bare som det naturligste i verden, og det er op til læseren at sætte puslespillet sammen og bygge bro mellem novellens og læserens egen begrebsverden. Det er netop dét som de fantastiske genrer kan, og det er der masser af fine eksempler på her. Bevares – man kan i de fleste af historierne godt mærke at forfatterne ikke er helt på professionelt niveau; både plot og sproglig udførelse er ikke altid helt så sammenhængende og velafrundet som de burde være, men det er jo også mestendels nystartede forfattere som stadig er i gang med at oparbejde erfaring ud i skrivefaget. De er i hvert fald alle godt på vej, og skal ønskes al mulig held og lykke med fremtidige fremtidsprojekter.
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet 39
