Dead Snow: Red vs. Dead
(Død snø 2)
Film, Norge 2014, 100 min.
Instr.: Tommy Wirkola
Medv.: Vegar Hoel, Ørjan Gamst, Martin Starr, Stig Frode Henriksen, m.fl.
Til trods for min store glæde ved film er jeg desværre ekstremt dårlig til at udnytte ellers spændende filmfestivaller som CPH PIX. Og da jeg for et års tid siden rykkede Ringsted-rødderne op og flyttede til Silkeborg, blev det ikke ligefrem nemmere at boltre sig i hovedstadens filmarrangementer.
Men da CPH PIX i år annoncerede, at fortsættelsen til Tommy Wirkolas Dead Snow var på programmet, oven i købet i selskab med manusforfatter og aktør Stig Frode Henriksen, og forestillingen faldt sammen med min påskeferie, var der ikke så meget at betænke sig på.
For de uindviede kan jeg lige ridse plottet fra den første film op: En gruppe medicinstuderende tager op til en afsidesliggende fjeldhytte for at give den gas. Lidet aner vennerne, at den tidligere besættelsesmagt hjemsøger området, og da de finder en skjult guldskat i hytten, vrimler det pludselig med blodtørstige nazizombier.
NB: Der forekommer spoilers fra den første film i det nedenstående:
Dead Snow veksler mellem klassisk gys og absurd voldskomik, men som situationen eskalerer, tager sidstnævnte mere og mere over. Og så, da en af vores hovedpersoner, Martin, hugger sig igennem en rådden kødrand af nazister med en økse, og publikum klukkende over de groteske ulækkerheder har sænket paraderne, snurrer manden omkring og planter ved et uheld en økse i halsen på sin kæreste. Mens hun døende synker sammen, og den stakkels nordmands øjne fyldes med tårer, bliver filmen et øjeblik gravalvorlig, kun for kort efter at genoptage de tegneserieagtigt blodsjaskende eskapader.
Nogle oplever sådanne momenter som ødelæggende ujævnheder i tonen, men jeg kan nu godt lide, hvordan filmen roder med sit publikums opfattelse af grin kontra gru. En vægtig inspiration er tydeligvis Evil Dead-franchisen, som ligeledes blander klassisk gys med blodig komik (såkaldt “splatstick”). Da Martin, efter at have dræbt sin kæreste, bliver bidt i hånden af en zombie og ser det nødvendigt at amputere sin egen underarm med en motorsav, er der da heller ingen tvivl: Dette er Norges Ash!
Som den sidste overlevende genforener Martin nazisterne med deres skat og skal til at flygte i sin bil, da det går op for ham, at nogen har plantet en guldmønt i hans lomme. I et afsluttende twist dukker den mugne nazikommandant Herzog op, hamrer sin næve igennem ruden og får altså umiddelbart ram på Martin, idet skærmen går i sort. Men ligesom åndsfællen Ash, er denne nordbo ikke sådan at få has på.
Dead Snow: Red vs. Dead tager tråden op, hvor den første film sluttede, og sender Martin af sted i bilen for fuld fart med Herzog klamrende sig til siden af den. Det lykkes vores antihelt at tvære zombien af på en modkørende lastbil, inden han selv kører galt og mister bevidstheden. Han vågner senere op på et sygehus, hvor en læge fortæller ham, at hans arm takket være kulden var velbevaret nok til, at de kunne sætte den sammen igen. Desværre ønsker politiet at drage Martin til ansvar for mordene i fjeldet. Dette problem synes dog mindre væsentligt i forhold til, at det faktisk ikke engang er Martins arm, de har opereret fast på ham …! Som om det hele ikke i forvejen var slemt nok, skal den allerede hårdt prøvede mand også lige tilføres et slemt “alien hand”-syndrom – igen helt i tråd med Ash-figuren – og med meget voldsomme følger.
Herzog er naturligvis også temmelig sejlivet, og nu, da nazisterne har generobret deres skat, er hævnen over Øksfjord (hvis indbyggere oprindeligt slog dem ihjel) næste punkt på dagsordenen. Til dette formål vækker Herzog flere zombier og lægger da også lige vejen omkring et krigsmuseum for at erhverve en tysk Tiger-kampvogn. Mens ligene hober sig op, jagter en inkompetent og usympatisk politikommissær (der vækker mindelser om Wirkolas debutspillefilm Kill Buljo: The Movie) Martin, der på sin side får hjælp af den amerikanske beredskabsgruppe, “The Zombie Squad” – en nørdtrio uden skyggen af erfaring med “the real thing” – og den fimsede museumsassistent Glenn Kenneth. Og som den kvikke læser allerede har bemærket, antyder filmens internationale undertitel også en vis rød assistance mod de døde horder.
Som i Evil Dead-filmene slipper 2’eren også i højere grad horrorelementet til fordel for alskens vanvittige optrin. Der er ikke meget gys i filmen (hvilket en af publikummerne til den efterfølgende Q&A lød noget skuffet over), men der er til gengæld helt enormt mange grin, indsmurt i kaskader af blod og indvolde. Dead Snow: Red vs. Dead antager – som en direkte fortsættelse – at folk har set den første film, og uhyret har derfor ikke nogen grund til at dvæle stemningsopbyggende i skyggerne. Filmen kommer hurtigt fra start, trækker et konstant underholdende blodspor mod sit forrygende opgør og tager ingen fanger undervejs; hvis det kan kvases under eller sprænges i luften af en kampvogn, gør det klogt i at holde sig langt væk! På papiret kan det lyde smagløst, men det er vidunderligt befriende, som filmen kompromisløst bortødsler statister i alle afskygninger.
Den første films snedækkede fjelde bidrog med en visuel lækkerhed, som fik den til at syne dyrere, end den egentlig var, og i sig selv skabte kontrasten mellem blod og sne mange fine billeder. I fortsættelsen er budgettet blevet langt større, men sneen er til gengæld i højere grad noget, der hører titlen til. Kapløbet om at destruere eller undsætte Øksfjord bevæger sig gennem mere beboede egne (læs: mere kanonføde), og det skorter ikke på optrin og splattereffekter undervejs.
Efter Wirkolas Hansel & Gretel: Witch Hunters kunne man måske frygte, at det større budget igen ville sætte instruktørtalentet på autopilot og lade filmens specialeffekter og skuespillernavne styre showet, men heldigvis er Wirkola tilbage i storform. Det betyder dog ikke, at der ikke er blevet plads til at indhente en mere internationalt kendt skuespiller, nemlig amerikanske Martin Starr (fra bl.a. Knocked Up, Superbad og This is the End), der giver den som Daniel, lederen af The Zombie Squad. Filmen bliver dog aldrig bare hans show, og ligeledes forbliver dens drab og specialeffekter underholdende og kreative undervejs, fordi Wirkola husker at spille på de aktuelle situationer i stedet for blot masser af teaterblod. Hvad skal man eksempelvis med en fuld benzintank, hvis man har nogle meter tarm?
Dead Snow: Red vs. Dead er den mest underholdende zombiefilm, jeg længe har set. Det er ikke her, du skal lede efter underliggende analogier, dybsindige tanker eller realistiske skildringer af menneskers overlevelseskamp under sådanne forhold. Og selv om man har taget udgangspunkt i en tysk besættelsesmagt på de egne under 2. verdenskrig, ophører den historiske akkuratesse vist også dér. Nogle vil måske afskrive filmen som en omgang pubertært pjat eller tage afstand fra den som værende smagløs, men for os, der elsker film som førnævnte Evil Dead-franchise, Peter Jacksons Braindead og Troma-produktionen Poultrygeist: Night of the Chicken Dead, er Wirkolas seneste udskejelse en såkaldt no-brainer!
Hvis filmholdet kan holde dampen oppe på dette niveau, ser jeg gerne en tredje film også, selv om Stig Frode Henriksen bedyrede, at der ikke var planer om dette. Han fortalte tillige, at det heller ikke havde været planen at lave en fortsættelse efter den første film, men dét faldt jo alt andet lige storartet ud.
Og husk så lige at blive siddende efter rulleteksterne …
Karakter: 8 stjerner ud af 10
Anmeldt af Ruben Greis i Himmelskibet 40
