Snowpiercer

Snowpiercer-posterSnowpiercer
Film, Sydkorea/USA/Frankrig/Tjekkiet 2013, 126 min.
Instr.: Joon-ho Bong
Medv.: Chris Evans, Jamie Bell, Tilda Swinton, John Hurt, Ed Harris, Octavia Spencer, m.fl.
Set på CPH PIX 2014

Ligeså snart jeg hørte om Snowpiercer havde jeg høje, høje forventninger til den. Konceptet – baseret på en europæisk tegneserie – og udførelsen lød så vildt at jeg med det samme fornemmede at dette nok ville blive en af årets tre sejeste sci-fi film, hvilket siger ikke så lidt om et år der bød på skønne filmoplevelser som Gravity, Elysium, Ender’s Game og Her (dk.: Hende; også anmeldt i dette nummer) – for slet ikke at snakke om franchise-blockbustere som Star Trek Into Darkness, Iron Man 3, The Wolverine og Thor: The Dark World. For mig var det ganske enkelt the scoop at CPH PIX festivallen denne gang kunne byde på min suverænt højst ønskede film, så jeg langt om længe kunne se om filmen levede op til mine store forventninger.

Wow. Dét gjorde den.

Handlingen udspiller sig om-bord på et luksuriøst hurtigtog, som – drevet af en næsten-evighedsmaskine – drøner rundt og rundt om Jorden under en ny istid forårsaget af et fatalt fejl-slået forsøg på at modvirke global opvarmning. Alt på planeten er dødt; kun på toget Snow­piercer lever de sidste mennesker, som overlever via forskellige planter og dyr der dyrkes og opdrættes i nogle af togets mange vogne. Toget er – selvfølgelig! – delt op i tre klasser, udgørende (og symboliserende i den virkelige verden) hhv. den herskende klasse, middelklassen og de fattige (den Tredje Verden; 3. klasse, bagerst i toget). En fantastisk lejlighed til en omgang skummende og sprøjtende samfundskritik!

Før jeg fortæller mere om filmen vil jeg lige komme lidt ind på den originale tegneserie, skrevet og tegnet af Jacques Lob og Jean-Marc Rochette, som først udkom i 1982 (Lob døde i 1990, og en anden forfatter, Ben-jamin Legrand, lavede en fortsættelse i 1999, som jeg ikke har læst endnu, men den skulle ikke være så god som originalen).

I tegneserien følger vi Curtis, en beboer fra bagerst i toget, som har besluttet at begive sig op til forenden af toget for at få præsidenten i tale – lidt af en opgave, idet toget har tusind vog-ne. Man hører om nogle oprør der har været tidligere, men nu er situationen rolig, og Curtis kommer et godt stykke frem i toget, før han omkring midt på bliver tilbageholdt og sat i fængsel.

En idealistisk sagsbehandler fra middelklassen påtager sig at tale hans sag, og der udvikler sig også en kort romance mellem de to. Til sidst får Curtis lov til at fortsætte, og ender med at komme helt frem til lokomotivet, hvor han finder en ensom og aldrende lokomotivfører, der beder ham overtage hans plads, og ”holde maskinen med selskab”. Curtis ser intet andet valg, og bliver den nye lokomotivfører – og toget kører videre.
Filmatiseringen er ret ander-ledes (og det er slutningen også). Og det er en god ting. Ikke fordi tegneserien var dårlig, men fordi der er brug for langt mere action i en film for at holde på seernes opmærksomhed. Romancen og den sympatiske sagsbehandler er ikke med i filmen; til gengæld er der voldsom action lige fra start, idet Curtis hurtigt tager téten i en imponerende kontinuerlig revolution, der bruser frem fra togets bagende, og kæmper sig vej gennem hele det lange tog. Undervejs kommer de gennem en lang række togvogne med bizarre optrin som Terry Gilliam nemt kunne have været ansvarlig for (en af figurerne hedder også Gilliam, som hyldest til instruktøren af Brazil, m.fl.), og som samtidig beskriver hvordan dette samfund opretholder sig selv og brødføder de mange mennesker ombord. Man hører også en del karakteristiske vendinger, som er opstået i togsamfundet (såsom ”the whole wide train”, m.m.), og toget har også sin egen kalender, baseret på at det tager præcist et år at køre en gang rundt om Jorden. Man kan derfor også regne ud at toget, med en lidt knudret rute, bevæger sig med en næsten konstant fart på mellem 100 og 200 km/t. Det er skøn world-building, fyldt med spændende detaljer og relevant symbolik.

Chris Evans, som senest er aktuel som Captain America i en af de absolut bedste superhelte-film der hidtil er lavet (se anmeldelsen først i denne sektion), spiller Curtis, og det gør han smertefuldt fremragende. Han er simpelthen en fantastisk skuespiller. Curtis er en reformeret bølle, som er blevet en naturlig leder i kraft af både sin stærke overlevelsesevne og sin vilje til at gøre sig til forkæmper for de svages kår.

Han er allieret med den gamle leder af fattigfolkene i bagenden, Gilliam (spillet af John Hurt), og har nærmest adopteret en vilter ung fyr, Edgar (Jamie Bell), som han engang var lige ved at … well, that would be spoiling! Den revolutionære fortrop har også en kampsports-ekspert med, og drives desuden af driften efter at finde et kidnappet barn. De må kæmpe sig igennem flere omgange af soldater og body­guards, og flere af kampene er de rene massakrer. Med sig på færden får de også en koreansk tekniker, som har designet, og dermed kan åbne, alle dørene mellem togvognene. Teknikerens datter er også med, og har tilsyneladende en form for telepatiske kræfter.

De tos betaling for at hjælpe de revolutionære med at kæmpe sig vej gennem toget, er et nar-kotikum, populært blandt mange af de rige i toget, som er lavet af kemisk affald. Heldigvis har det også andre egenskaber …

Slutningen på filmen skal ikke udpensles her, men den er fyldt med twists, som vender op og ned på hvordan Curtis troede at togets verden hang sammen, og det skader bestemt ikke at præsidenten spilles flot af Ed Harris.

Filmen lever heldigvis til fulde op til forventningerne, og er helt sikkert blandt de tre bedste sci-fi film i 2013. Tegneserien er i sort/hvid, hvilket passer til både tegnestilen og det omgivende miljø, men filmen er en kaskade af farvemættede stemninger, hvilket netop passer til filmmediet, og i øvrigt gør filmens verden og historie til sin helt egen. Højeste anbefaling herfra.

Karakter: 10 stjerner ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet 40

Dette indlæg blev udgivet i Film og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *