PIX – Nygotiske skæbner

PIX – Nygotiske skæbner
Novelleantologi, 244 sider
H. Harksen Productions 2013
Redigeret af Henrik Harksen

PIX er en antologi hvor forfatterne er med via invitation, og hvor redaktøren har bedt dem om at give deres bud på hvad en ”nygotiske skæbner” er. De har yderligere hver fået udleveret et billede som de skulle lade sig inspirere af.

Forfatterrækken starter med Thomas Strømsholt og novellen “Flimmer”. Skæbnen heri er manden der er blevet forladt af sin kæreste, og som nu er ved at lægge sit liv om, og derfor ikke længere ønsker at have fjernsyn, noget hans naboer i liguster­idyllen ikke kan forstå. Der er dog meget andet der kan flimre foran ens øjne end fjernsynet.

Der er mange af de ‘gammel’- gotiske noveller som handler om kvinder der er udsat for overgreb eller reelt terror. Dette er også noget der går igen i flere af denne samlings historier.

I Sandra Schwartzs “Sin mors søn” er det kvinden hvis mand forlader hende og deres søn for at være sammen med en anden kvinde. Kvinden har svært ved at håndtere dette, hvilket bestemt også kan siges om hendes søn.

I Nikolaj Johansens “Livmoder” er det en kvindes brændende ønske om et barn som gør hende sårbar og resulterer i, at hun finder sig i en række overgreb fra en mand der vil udnytte hendes situation.

I “Mærket” af Sarah Fürst følger vi en kvinde som lever i et voldeligt forhold. Hun har vænnet sig til situationen, og gør generelt hvad hun kan for at undgå de konfrontationer der kan lede til volden. Der spirer dog et oprør i hende, og hun kan ikke lade være med at sætte sig op imod sin voldelige kæreste. Det hele eskalerer da hun begynder at se vildsvin i deres have; svin som hun er i tvivl om hvorvidt det kun er hende der kan se, og hvad der har tilkaldt dem. Det viser sig dog at de ikke bare er tavse observatører til hendes situation, hvilket er med til at eskalere spændingerne i hjemmet og historien.

I Teddy Vorks bidrag, “Den usynlige verdens undere”, finder en mand en sjælden bog; en grimoire hvori der er skrevet en række noter helt tilbage fra tiden omkring hekseforfølgelserne. Han udtaler nogle af de skrevne ord, og ender med at blive usynlig. Tilstanden skræmmer ham, men han udnytter den dog også til at komme tæt på en kvinde, som han længe gerne har villet i kontakt med. Det skræmmende er dog først lige begyndt, for det kan godt være han er blevet usynlig for mennesker, men han er blevet synlig for de skabninger som normalt skjuler sig lige i hjørnet af vores øjenkrog, og som normalt kun kan ses af de folk som vi andre betegner som sindssyge. Dette er nok min favorit i samlingen, da den har en virkeligt fængende stemning , og som bibliofil er der nogle virkeligt gode og genkendelige beskrivelser af bøger og kærlighed til dette vidensbærende medie.

“Telefon fra afdøde” af Lars Ahn Pedersen fortæller om Robert der har mistet sin telefon, og da han yderlige har mistet sine, og sine venners, penge, har han måttet tage imod tilbuddet om at få en gammel aflagt telefon fra en kammerat. Telefonen har tidligere tilhørt kammeratens farmor, så det er hverken en smart-phone, eller en der kan noget som helst smart. Han har ikke givet det nye nummer til særligt mange, men alligevel ringer telefonen. Det er dog ikke behagelige opkald, da det er desperate og skræmte mennesker der ringer. Det viser sig at det er afdøde mennesker der ringer fra den anden side af efterlivet. Ikke at de er ude på at skræmme eller hjemsøge ham, de har blot behov for at snakke med nogen.

Dette er en samling af virkeligt gode historier; jeg savner blot et for- eller efterord som kunne være med til at samle fortællingerne. Jeg ved godt at mange læsere springer forordet over i antologier, men jeg holder derimod af at læse for- og efterord, for derigennem at få et indtryk af hvilke tanker, redaktøren har gjort sig i forhold til den samling, der er blevet sat sammen. PIX har desværre ikke sådan et forord, selvom den eksperimenterer med billederne, og genren “nygotisk” nok skulle kunne give en redaktør rig mulighed for at skrive et par sider.

En ting som et forord kunne have givet var redaktørens syn på hvad det “nygotiske” dækker. Her har vi de 12 forfatteres bud på hvad nygotisk skæbner dækker over, og uden for alvor at kunne godtgøre hvad jeg lægger i denne betegnelse, så er der ikke nogen af historierne, som jeg vil sige ikke passer ind i samlingen og genren.

Ang. brugen af billederne, så er der kun få af novellerne hvor man for alvor kan se inspirationen fra billederne. For de fleste kan man snarere se at billedet er forsøgt indarbejdet i en historie hvor den måske ikke helt passer ind. Der er dog ikke nogen hvor det virker helt malplaceret, men der er dog et par steder hvor man som læser ikke kan lade være med at smile lidt over hvordan en scenen tydeligt er sat ind for at få billedet med i historien.

Til bogen følger også en CD med stemningsmusik, som i sig selv virker fint, men kun passer sammen med enkelte af novellerne.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 40