Teddy Vork – Sprækker

SprækkerSprækker
Novellesamling af Teddy Vork
Kandor, 2014. 213 sider.

Teddy Vork har efterhånden haft bidrag med i en række antologier, og når jeg sidder og kigger mine anmeldelser igennem af disse antologier, så er hans bidrag ofte en af dem som jeg har haft fremhævet blandt mine favoritter i samlingerne. Flere af disse antologibidrag er nu blevet samlet i novellesamlingen Sprækker, sammen med en ræk­ke nye noveller.

Det at nogle af novellerne er genbrug, ændrer bestemt ikke ved at det er noveller som bestemt fortjener at blive genlæst, og ikke mindst fortjener at blive udgivet samlet.

Der er novellen “De rette omgivelser” om hvor vigtigt det er at sætte den rette stemning omkring en horrorfortælling, og at det er et ansvar der deles af læseren og forfattere.

I antologien Pix var min favoritnovelle “Den usynlige verdens undere”, som handler om en mand der igennem en bog finder en måde at blive usynlig. Dette er en magt som han udnytter, men selvom han bliver usynlig for mennesker, så bliver han synlig for det som vi ellers ikke kan se. Det er ikke den eneste novelle om en sprække i virkeligheden som er blandt mine favoritter, det samme gælder novellen “Mare, mare minde” fra antologien Til deres dages ende hvor det er en fortælling om hvad der slipper ind lige inden man lægger sig til at sove.

Bogen er ikke kun genbrug, men byder også på nye favoritter som “Folden”, hvori en mand er ved at klargøre et gammelt hus til at han kan bo med sin gravide kæreste. Han opdager en sprække i tapetet, og hans nervøsitet over det at skulle være far, og alle de ting der kan gå galt, bliver projekteret over på denne sprække, som han ikke rigtigt kan lukke. I “Hic sunt dracos” er det en kvinde som forsøger at finde rundt i sit mørke hjem hvor strømmen er gået. Mange tanker går igennem hende hoved imens hun prøver at finde frem i mørket. Det er dog ikke kun i boligen der er mørt, det trænger også ind i hendes tanker.

Alle novellerne beskriver i en eller anden form sprækker i virkeligheden, eller måske nærmere i opfattelsen af virkeligheden, så selvom novellerne er meget forskellige, så er der alligevel noget der binder dem sammen, og gør dette til en helstøbt samling.

Når Teddy Vork skriver så er det ofte tungt og dystert, men også dragende og indfangende, og han formår med sin stil at indfange læseren i de stemninger han beskriver. Samtidig er mange af historierne meget simple i deres handling, for her er det stemningen og ikke handlingen der er i fokus. Det at jeg havde læst flere af novellerne før gjorde på ingen måde at jeg ikke endnu engang lod mig fange af historierne. Jeg vil derfor både anbefale denne novellesamling til de der har fulgt og læst Vorks tidligere udgivelser, samt anbefale den til de der gerne vil stifte bekendtskab med disse dystre velskrevne noveller.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 44

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Horror, Novellesamling og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *