Through the Valley of the Nest of Spiders
Roman af Samuel R. Delany
Magnus Books 2012, 804 sider
Det er en mærkeligt opløftende bog, Delany har skrevet denne gang. Mærkeligt at den er opløftende, mærkelig i det hele taget. Han har før skrevet særdeles eksplicit om sex. Intenst, malerisk beskrivende, udpenslet og detaljeret. Kvalmende og ulideligt for mange. Jeg har hængt på og har fulgt Delany gennem floder af urin i Mad Man og de ind imellem langt værre scener i Hogg.
I sit nyeste værk, Through the Valley of the Nest of Spiders, kombinerer han de seksuelle beskrivelser med en historie om to mænds forhold, fremskrevet til slutningen af dette århundrede (bogen ender et sted omkring 2080). Vi flytter os ikke meget – stort set kun fra Atlanta og til et fiskerleje ved Georgias kyst, Diamond Harbor, hvor de to mænd møder hinanden (og en række andre af bogens centrale personer) på et toilet på en tankstation. Eric er sytten år gammel og skal bo hos sin mor der er servitrice på et lokalt værtshus. Shit (ja, det hedder han) er et par år ældre og bor sammen med sin far i The Dump, som er et slags lokalt Christiania for bøsser, financieret af en sort, homoseksuel filantrop. Tiden går – langsomt i begyndelsen af bogen, langt hastigere mod slutningen, som den jo også gør i virkeligheden! Ind imellem laver Delany alvidende info-dumps om hvad der sker i det omgivende samfund: terrorangreb, udvikling i mobiltelefoner og virtual reality, osv. Ind imellem griber det ind i Eric og Shits liv, men egentlig ikke meget. Shit er på det nærmeste maskinstormer, og de ejer ikke et fjernsyn eller tilsvarende, før end de i en høj alder har en ung gerontofil studerende boende i nogle år, og Shit opdager pornografi på fremtidens version af internettet. De arbejder som skraldemænd i en årrække, bestyrer en lokal pornobiograf og ender som en slags altmuligmænd på en ø lige uden for kysten, hvor der opstår et overvejende lesbisk landsbysamfund. En mere renskuret version af The Dump. Shit bryder sig ikke om højder og vil ikke flyve, og de bruger deres tid på arbejde og på at have sex med hinanden og med en endeløs række andre mænd, inklusiv Shits far, som de en årrække deler hus og seng med.
Det er sådan set historien: Et intimt og nærgående blik i to mænds liv, ekstrapoleret ind i fremtiden. På sin vis en slags bøsseutopi. I al fald for bøsser der ikke holder sig til kun at udøve sex med en enkelt partner, som ikke tænder på renvaskede kroppe og velplejede negle, men for hvem udveksling af allehånde kropslige udsondringer har stor nydelsesværdi. Beskrevet med Delanys markante, visuelle sprog og registrerende blik.
Det opløftende: Det er en kærlig, optimistisk skildring af to menneskers forhold, og al den udpenslede sex giver en indsigt i deres forhold som ellers ikke ville være mulig. Langt de fleste af os vil ikke blive seksuelt opstemte af Delanys beskrivelser af, hvad to eller flere mænd seksuelt kan foretage sig sammen. Ind imellem bliver det også nærmest til et antropologisk studie: Denne særlige gruppe bøsser på Georgias kyst bliver til aliens, eller til et spejl for vores egen fremmedhed overfor det ukendte. Jeg, som læser, bliver dybt berørt af disse to mænds kærlighed, uanset hvor fremmed dens fysiske udtryk er i forhold til min egen seksualitet. Og det er fejende flot, at noget sådant kan lykkes i en roman, hvor der ikke lægges bånd på udskejelserne. Det er faktisk ikke løgn at jeg måtte knibe en lille tåre, da Shit dør, og det er ikke noget der ellers sker ofte.
Er det science fiction, Delany har skrevet? Ja da! Det er blot en meget anderledes form for science fiction, med de menneskelige relationer helt i centrum. Jeg kan ikke mindes at have læst en anden science fiction-roman, hvor beskrivelsen af et forhold mellem to mennesker, fremskrevet ind i vores fælles fremtid, er det centrale, bærende tema, og hvor den teknologiske udvikling betyder så lidt. Kunne bogen så have været skrevet uden science fiction elementet? Nej, det kunne den faktisk ikke: Den sociale ramme som Eric og Shit befinder sig i, er en videreudvikling af vores verden af i dag. Bogen kunne ikke begynde i 1923 og slutte i 2013. Vilkårene for os alle, og i særdeleshed for bøsser, ville fundamentalt have været nogle andre. Det frirum, science fiction giver, bruger Delany således til at sætte fokus på ikke blot to mænds helt særlige forhold, men på hvorledes dette forhold præges af det omgivende samfunds ekstrapolerede udvikling. Med fokus på det nære, på hvordan menneskers indbyrdes relationer, også de allermest intime, gradvist ændrer sig i et lille afgrænset samfund i det sydøstlige USA.
Vil jeg anbefale bogen? Kun til de allermest interesserede – til de, der som jeg kan og vil følge Delany ind i et meget præcist og meget fysisk detaljeret beskrevet univers af seksuelle relationer. Hvor ens grænser bliver udfordret gang på gang, og hvor de udpenslede scenarier bryder med alle vante forestillinger om hvad der kan være seksuelt ophidsende. Til gengæld kan man, som jeg gjorde det, få en virkelig og helt reelt opløftende læseoplevelse, fordi Delany denne gang skriver med et kærligt glimt i øjet og en sansemættet detaljerigdom om sine hovedpersoner og om udviklingen i den lille flække, hvor historien foregår. Helt unik science fiction!
Anmeldt af Richard Ipsen i Himmelskibet 40
