Arvens hævn
Roman af Mathilde Gram
One Horizon Publishing, 2016, 585 sider
Arvens hævn er Mathilde Grams anden roman og hendes første i fantasygenren. Den er udgivet på forfatterens eget forlag.
I bogen møder vi Aria. Aria er en blanding af lys og mørk engel. En forbudt forening, der sender den spæde Aria i pleje hos en ældre engel. Efter hendes plejemors død må hun begive sig ud for at finde det gemte rige Zilicius. Her lærer hun mere om sin skæbne og sine evner og får allierede der hjælper hende i kampen mod den onde fyrste og det mørke der spreder sig. Samtidig må hun kæmpe mod og med sin spirende kærlighed til den mørke engel Milas.
Mathilde Gram formår at bygge et stort og interessant univers op. Selve grundideen og plottet er godt. Det er desværre ikke godt nok til at gøre op for at flowet i bogen er tungt, og sproget er langsomt og gentagende. Det er en følelsestung historie, hvilket især kommer til udtryk i et væld af indre monologer, filosofering og uafsluttede (tøvende) sætninger. Det sænker tempoet i historien og gør læseoplevelsen irriterende, frustrerende og langsommelig: tre ting som en bog på knap 600 sider ikke kan bære, uden at blive en nedslidende oplevelse at bevæge sig igennem. Man fornemmer fraværet af en redaktør på bogen, da der fremstår et behov for at der blev skåret i teksten, så historien fremstår skarpere.
I bund og grund er grundtanken med Arvens Hævn fin, men udførelsen lader meget tilbage at ønske.
Anmeldt af Cecilie Fakkelskov i Himmelskibet 51
