Kværnen
Roman af Martin Schjönning
Calibat, 2017, 118 sider, 325 kr.
Kværnen er et kæmpe køretøj som er designet til at pløje sig igennem horder på flere tusinde zombier, for på den måde at give dem evigt hvile, samt at genbruge hvad der vil kunne genbruges af de udødes rådnende kroppe.
Rebecca er chauffør, eller måske rettere pilot på kværnen, men hun er ikke alene om at sikre dens fremdrift. En række hyrder sørger for at lede flokke af zombier hen til kværnen, og en af disse er hendes kæreste Johnny. Han forsvandt dog under nedlæggelsen af en gigantisk horde, og Rebecca drukner nu sine sorger i stoffer og alkohol. Hun bliver dog hentet ud af sin sump for at skulle lede kværnen til et område hvor der er forlydender om at en flok overlevende holder sig forskanset.
Den første del af bogen gør meget ud af at beskrive Kværnens tilblivelse, så man skulle tro at bogen ville handle om det monstrøse køretøjs fremdrift. Det er dog kun en lille del der handler om dette, for Kværnen bruges nærmest blot som transportmiddel frem til bogens virkelig handling, som finder sted da den lille gruppe af soldater forlader køretøjet for at trænge ind i det område hvor der skulle være overlevende.
Bogen har både blodige kampscener, og intriger imellem gruppens medlemmer og ikke mindst så har den spændende passager hvor man ved at ikke alle kommer igennem i live.
Det bedste ved bogen er dog illustrationerne. Endnu en gang viser Tom Kristensen hvor god han er til at fange stemning og handling i sin streg. En ting der dog kunne gøre det endnu bedre var hvis der havde været en interaktion imellem illustrationerne og handlingen, så det mere blev en grafisk roman, end “blot” en illustreret roman. Der er lidt af det hvor en tegnet action-sekvens bidrager med mere end teksten gør. Noget sådant havde jeg gerne set mere af.
Jeg kunne også godt have brugt noget mere omkring Kværnen selv, men hvis man læser med på forfatterens blog, så har han luftet at dette nok ikke bliver sidste gang han skriver om den, så det kan man jo så bare glæde sig til.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.52