Udrensning
Gotisk Krimi af Patrick Leis
H Harkens Productions, 2016, 160 sider, 139 kr.
Udrensning er Patrick Leis´ første krimi. Serien er udgivet i forlaget H. Harksen Productions serie af gotiske krimier. Og at Udrensning er en gotisk krimi er grunden til at den bliver anmeldt i Himmelskibet. Gotiske krimier er ifølge forlaget “om for-brydelser der er dystre, uhyggelige, groteske, det undertrykte og det ukontrollable – og opklaringen af disse forbrydelser.” Krimigenren er traditionelt en realistisk genre som ikke opererer med fantastik. Og forlaget gør sig således ikke nogen tanker eller krav om hvordan krimiens realisme forholder sig til gotikken. Gotiske romaner accepterer fantastiske og overnaturlige forklaringer. Kendte gotiske romaner er Mary Shelleys Frankenstein og Bram Stokers Dracula.
Patrick Leis har så valgt delvist at opretholde krimiens realisme krav, idet Vögel ikke arbejder med fantastiske forklaringer på forbrydelserne i bogen. Men videre til handlingen.
Handlingen i Udrensning er kort den, at der europæiske storbyer hærges af mordbrande. Specialagent Vögel er sat på opgaven at opklare disse mordbrande. I starten er der ikke mange spor at gå efter. Men lidt efter lidt får han flere spor at gå efter. Men vi følger ikke kun specialagent Vögel. Vi følger også pyromanen og en person der ligesom Vögel jagter pyromanen. Hvordan det slutter vil jeg ikke afsløre her. Jeg vil dog afsløre at der er der noget overnaturligt eller fantastisk blandet ind i handlingen.
Og spørgsmålet er om det fantastiske element er vævet godt nok ind i historien. Måske har Patrick Leis også tænkt det. I hvert fald lader Patrick Leis Vögel diskutere pyromanens motiver med kommissær Eriksen. Vögel har sin egen forklaring på pyromanens motiver, som ikke er fantastisk. Han forklarer sine tanker til kommissær Eriksen. Og Eriksen svarer ikke med samme. Hans tid i politiet, at verden er mere kompleks end de fleste går rundt og tror. Til sidst rømmer han sig. “Hvad nu hvis han [pyromanen] har ret? Vögel sender kommissæren et uforstående øjekast. Jeg forstår vist ikke helt…?” (s.147-148).
Med andre ord ville det efter min mening have været bedre, hvis Vögel var en detektiv, der accepterede fantastikken som romanens realitet. I lighed med Erwin Neutzsky-Wulffs okkulte detektiv Adam Hart. Og dermed ikke delvist opretholdt krimigenrens krav om realisme, når det nu er en gotisk roman.
Bogen er som sådan velskrevet, men jeg synes den har en lidt tung start. Dette selvom der lægges ud med at pyromanen er i gang med at påsætte en mordbrand. Men det er særlig afsnittene med personen som forfølger pyromanen som er lidt tunge at læse og man skal noget ind i bogen før end handlingen begynder at fange en. Efter min mening er afsnittene med Vögel de mest spændende at læse.
Der er ikke så mange metaforer i bogen. Dog er der enkelte effektive som disse: “Naboer og genboer kikker ud gennem vinduer og fordøre som frygtsomme kaniner” (s. 146) og “smilede som en sjakal” (s. 50)
Der er enkelte irriterende fejl som ikke er blevet rettet i korrekturen. For eksempel øverst på s. 60 “spisestolog” i stedet for “spisestol og”. På s. 41 står der “Jeg kniber øjnene hårdt samme” i stedet for sammen.
Men spørgsmålet er så om forbrydelsen i bogen er dyster og uhyggelig som forlaget har som krav til den gotiske krimi. Og til det kan der svares ja, det er forbrydelsen i bogen. Bogen opnår trods sine fejl sit mål.
Anmeldt af Jóannes á Stykki i Himmelskibet nr. 52
