Kommentar: The Last Jedi
Flemming R.P. Rasch kommenterer Tue Sørensens an-meldelse i sidste nummer af The Last Jedi
Da jeg som redaktør af Himmelskibet 54 modtog Tues anmeldelse af The Last Jedi, bemærkede jeg at der var en del ting jeg var uenig i, men da jeg ikke er tilhænger af censur, lod jeg den stå som Tue skrev den. Men jeg synes jeg vil kommentere den nu, om ikke andet for at skabe lidt debat.
Blandt andet mener jeg der manglede lidt info om selve filmen, så jeg vil meget kort opsummeret: Den nye unge helt Rey har opsøgt den gamle helt Luke Skywalker for at få ham til at hjælpe oprørsbevægelsen og/eller for at blive en jedi som ham. Det viser sig at Luke er blevet desillusioneret over Jedi-ordenen og ikke vil hjælpe. Rey opsøger da Lukes nevø Kylo Ren, i håb om at få ham vendt til oprørernes side. Samtidig er de to andre nye helte Finn og Poe sammen med Lukes søster Leia, der er leder af oprørerne, i kamp mod det nye imperium. Det hele ender på en planet hvor Kylo Ren, nu leder af The New Order, forsøger at gøre det af med oprørerne, da Luke pludselig dukker op. Mere vil jeg ikke afsløre, hvis der skulle være enkelte som ikke har set filmen endnu.
Som jeg forstår Tues kritik af filmen, så kan han ikke lide at Disney har gjort Rey til en ‘grå jedi’. Grå jedier er (i det righoldige Star Wars expanded universe) en betegnelse for jedier som ikke følger jediernes traditioner og ikke er underlagt jediernes råd. Siden der ikke har været noget jedi-råd i mange årtier da vi møder Rey, finder jeg det lidt underligt at kalde Rey grå jedi. Og grunden til at hun opsøger Luke er netop for at lære om jediernes traditioner.
Men hvis vi lader det med grå jedier ligge, så kritiserer Tue filmen for ikke at være heroisk nok – der er ikke nok “de gode mod de onde”. Det kan jeg ikke forstå. Filmen handler mere eller mindre om en gruppe oprørere som risikerer deres liv for at bekæmpe det onde imperium. Rey prøver at vinde en af de onde over på oprørernes side. Præcis som Luke gjorde i den gamle trilogi.
Jeg vil også gerne hive den virkelige synder frem i lyset: Prequel-filmene (dvs. The Phantom Menace og efterfølgerne). Hvor den gamle trilogi havde en enkel tilgang til moral, med de gode jedier og de gode oprørere mod det onde Imperium, blev der rodet grundigt op i det i prequel-filmene. I stedet for at jedierne generelt var gode og i harmoni med the Force, blev de til bare til en blandt flere grupper som kunne bruge the Force til deres formål. Den vise, gamle Yoda, som var ét med the Force, blev til en inkompetent og arrogant lille hidsigprop, der brugte the Force til sine politiske formål. Skurken var blot en smule mere magtgal og samvittighedsløs end jedierne.
The Last Jedi prøver netop at reetablere Star Wars-universet som det var i den gamle trilogi. Rey afspejler temmelig godt den unge Luke i sit forsøg på at finde magien i verden, kæmpe for det godes sag og forsøge at omvende de onde. Det vi har hørt til Kylo Rens forhistorie, gør ham til en meget mere troværdig jedi der vender sig til den mørke side, end Anakin Skywalker var det i prequel-filmene. Heltene er generelt modige mennesker som sætter livet på spil for at bekæmpe ondskaben, der er klart og tydeligt repræsenteret af det nazi-agtige nye imperium. Så selv om jeg også synes Disney på mange måder minder om et ondt imperium, vil jeg da selvfølgelig stadig følge med i hvad de finder på at lave med Star Wars-universet. Indtil de måske løber tør for gode ideer.
Flemming R.P. Rasch
