Jonas Wilmann – Hotellet

Hotellet
Roman af Jonas Wilmann
KAOS, 2018, 252 sider

Jonas Wilmann er en meget produktiv forfatter, der nu efter et par gyser bøger til børn og unge, er tilbage med en horrorbog til voksne. Han har flere gange i forskellige fora beklaget sig over de dårlige salgstal som danskskrevet horror har, en klagesang han har taget med ind i denne bog. Hovedpersonen Roland Andersen er netop en dansk horror forfatter hvis bøger ikke rigtigt sælger, noget han også beklager sig over i starten af bogen. Men nu har han fået en change, da et engelsk forlag er stødt på hans bøger, og gerne vil prøve at udgive ham på det engelsksprogede marked. Roland er taget til England for at mødes med redaktøren, men han når dog ikke frem til mødet. På køreturen fra lufthavnen køre han galt i den lejede bil. Han bliver bevidstløs i uheldet, og da han vågner befinder han sig på det lille hotel Sycamore Grove Hotel, hvor en af de logerende har behandlet hans skadede ben. Stedte virker gammelt, og de logerende er også oppe i årene. Roland har dog travlt med at komme afsted, så han lader sig ikke mærke med de underlige personer er på stedet. Han får ringet til redaktøren, som køre ud for at finde Roland. Redaktøren kan dog hverken finde ham eller hotellet, og han er ved at blive godt sur på Roland som han tror tager pis på ham. Herefter løber Rolands telefon tør for strøm, og han har ikke mulighed for at lade den op, og der er ikke andre telefoner på hotellet.

Efterhånden som Roland får kigget sig omkring, og de andre begynder at lukket lidt op over for ham, går det op for ham at han er fanget i en lomme imellem forskellige verdner. Hotellet er for længe siden blevet suget ind i denne dimension, og det er ikke lykkedes noget at slippe tilbage. Der er nogle få der lige som Roland er kommet hertil siden, men de er alle fanget her nu. Hotellet er dog fanget på en korsvej hvor flere dimensioner kan mødes, så også andre væsner kommer dertil, og disse er på ingen måder menneskelige eller venlige over for mennesker. Det er lykkedes at afskærme disse væsner, da de ikke kan tåle lys, men afskærmningen ser ikke ud til at blive ved med at holde.

Der er dog et væsen som ser ud til at kunne rejse imellem dimensionerne som hun lyster. Hun har dog i årevist plaget og pint de andre logerende ved hele tiden om at minde dem om den håbløse situation de befinder sig i.

Roland er på det nærmeste fanget i noget der kunne være settingen til en af sine egne romaner, men her har han ikke magten til at tvinge historien i den retning han gerne vil, men han er heller ikke klar til at give op igen.

Jonas Wilmann har her skrevet en horrorroman der er virkeligt stemningsfyldt, og hvor det lykkedes virkeligt at få beboernes mismod og opgivenhed til at skinne igennem og indramme historien. Samtidig så indgydes der et håb, for samtidig med at de har opgivet at komme tilbage, så har de ikke opgivet at kæmpe for overlevelsen, og ikke vælge den lette løsning, som de beskrives at andre har valgt. Der er således nogle rigtigt finde personbeskrivelser gemt i deres fangeskab.

Og nu vi er ved det stemningsfyldte, så skal bogens omslag bestemt også fremhæves (lavet af Aske Schmidt Rose), som virkeligt indrammer historien perfekt.

Anmeldt af Thomas Winther

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Horror, Roman og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *