Black Widow
Film, USA, 2021, 134 min.
Instruktør: Cate Shortland
Med: Scarlett Johansson, Rachel Weisz, Florence Pugh, David Harbour, m.fl.
Jeg kan jo bedst lide at se (vigtige) film to gange før jeg anmelder dem, så jeg har lige genset Black Widow. Det er desværre ikke en af de bedste MCU-film. I stedet for at lave et fedt, nyt Black Widow-eventyr bruges filmen til at udfylde nogle huller i den overordnede MCU-storyline, såsom referencer til Budapest, andre dele af hendes baggrund/fortid, “the red in her ledger” (trættende udtryk) og hvor hun var efter Captain America: Civil War, som denne film foregår lige efter. Således er den en prequel til de seneste par års MCU-film, inklusive Avengers: Infinity War og Avengers: Endgame. Red Room-fortiden er vistnok også baseret på nogle Black Widow-tegneserier, men jeg har ikke læst dem og har derfor ikke noget nostalgisk forhold til dem. Store dele af denne films plot er således en smule skuffende. Budapest-sekvensen er utrolig kort, og først anden gang, jeg så filmen, syntes jeg at jeg fik et ordentligt hint om hvad der egentlig skete dér. Som sædvanlig med Disney, udvander den også den oprindelige idé, i og med at filmen afslører at Natasha i virkeligheden slet ikke har dræbt Dreykov’s datter, som hun ellers troede. Det minder mig om f.eks. sæson 1 af tv-serien Veronica Mars, som handler om hvor ked hun er af at hun måske er blevet bedøvet og voldtaget til en fest, men det viser sig så til sidst at det er hun ikke. Det er lidt for typisk og pussenusset at introducere noget meget slemt og traumatiserende for så bare at afsløre at det alligevel slet ikke er sket. Det er nærmest et anti-horror-twist. Det er da godt at det værste alligevel ikke er sket, men skriveteknisk virker det bare som en sjofling af noget alvorligt. Som en historie baseret på et problem man ikke behøver at tage sig af alligevel, fordi det aldrig virkelig var der. Og hvad er så substansen i historien?
Anyway, action-sekvenserne i Black Widow er også en smule kedelige, for de har ikke den store plotfremmende funktion. Hvorfor skal Natasha og hendes søster Yelena slås da de mødes første gang? Det er der overhovedet ingen grund til – udover at det selvfølgelig altid er cool med en god action-sekvens. Og den sekundære skurk i filmen, Taskmaster, er en fantastisk figur fra tegneserierne, som desværre bare bliver brugt af navn og ikke ret meget af gavn i filmen. I tegneserierne har han den superevne at kunne efterligne alle andres kampevner til perfektion. I filmen er det bare en midlertidig teknologisk programmering. I tegneserien har han en organisation som træner håndlangere og hjælpere til andre markante superskurke – det ellers yderst spændende aspekt er helt udeladt i filmen. Så det er desværre en lidt spildt figur. Øv.
En MCU-film er selvfølgelig altid flot, og det er Black Widow også. Rigtig god lyssætning i rigtig mange scener. Ganske velpoleret. Men historien er ikke stærk nok. Ray Winstone som Dreykov er ikke spændende nok, og hvad han egentlig gør ved alle sine kvindelige kamp-slaver går filmen slet ikke dybere ind i – det er jo Disney! Så det bliver desværre lidt tandløst.
Det bedste ved filmen er ‘familie’-forholdet mellem de fire hovedfigurer. Natasha og hendes ‘lillesøster’ Yelena var iscenesat som døtre af et ærkeamerikansk ægtepar, som i virkeligheden var russiske spioner, og de var kun en familie i tre år tyve år stidligere, men – med visse vanskeligheder – bliver de alligevel sammentømret igen, og det er ganske rørende. Når man ser filmen første gang er det ret uklart i hvor høj grad forældrene mener hvad de siger, og i hvor høj grad de stadig bare er kolde spiontyper, og det er faktisk en del af det fængslende ved disse scener. Ved andet gennemsyn er der lidt mere styr på det, og det gør bare indtrykket endnu varmere. Sekvensen med al familiesnakken ved svinefarmen udenfor Skt. Petersborg er klart det bedste i filmen, og det eneste ved den der fungerer rigtig godt. Første gang var jeg velunderholdt, men anden gang var plotmanglerne mere tydelige. Så jeg ender på en karakter på 7 stjerner ud af 10, som for mig er atypisk lavt for en MCU-film.
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr. 62
