Robin Wildt Hansen – Verden

Verden
Roman af Robin Wildt Hansen
Oversat fra engelsk af Jørgen Wildt Hansen
Udgivet af Bestseller Production, 2023, 247 sider

Anmeldereksemplar er doneret af forfatteren

Robin Wildt Hansen har udgivet romanen Verden, der præsenteres på forfatterens hjemmeside som en magisk-realistisk tarotroman.

Forfatteren Erwin Neutzsky-Wulff skrev i 1993 en kort tekst der hedder AME Tarok om tarokkort, som han kalder dem. Der skriver han, at tarokspillet er formodenligt 600 år gammelt. Endvidere skriver han påstanden om at tarok kan føres årtusinder af år tilbage er grebet ud af luften.

Tarot i ifølge består af af 78 kort og deraf er der 22 trumfer ifølge Wikipedia.

Romanen Verden er opbygget omkring disse 22 trumfer. 22 af kapitlerne bærer navn på en af trumferne i tarotkortene. Men de første fire kapitler i romaen hedder Pentaklernes Es, Stavenes Es, Bægrenes Es og Sværdenes Es.

 Verden handler om den unge Arkin, som har intense magiske oplevelser og derfor bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling, mistænkt for at have skizofreni. Han er bange for at verden vil falde sammen som et korthus og han bruger ritualer for at undgå det (s. 10). Og han hører stemmer (s. 50) På klinikken møder han to læger, hvor den ene af dem, dr. Memphis, vil medicinere ham med det samme. Den anden læge, John Francis, har en anden tilgang. Han tager Arkins oplevelser alvorligt og hjælper ham med at rejse ind i den åndelige verden. Resten af romanen følger vi Arkins rejse gennem den åndelige verden med små afhoppere til vores materielle virkelighed. Den åndelige rejse tager udgangspunkt i tarotkortene og hvert kapitel bærer som førnævnt navn på en trumf i tarotkortene.  Om Arkins rejse gennem den åndelige verden lykkes eller ej skal ikke afsløres her. Bogen er fortalt i første person med Arkin som fortæller.

Verden er en okkult roman, hvor jeg synes at Robin Wildt Hansen vægter budskabet  for højt på bekostning af værket som fortælling. Og desværre fylder den åndelige rejse alt for meget i hvert kapitel. Og det går ud over historien i romanen. Og det er svært at regne ud for læseren, hvorfor de ting Arkin oplever på sin åndelige rejse skulle hjælpe ham. I stedet for burde forfatteren have skåret ned i beskrivelserne af rejsen i den åndelige verden. Og fortalt mere om Arkins historie i den materielle verden.

Forfatteren formår ikke at væve sit budskab sammen med den historie han fortæller.

De oplevelser som Arkin har på sin åndelige rejse er mærkelige og lidt svære at forstå. Jeg vil vise et eksempel på dette i en beskrivelse af Arkins rejse på s. 62 – 63: ”Øjne åbner sig under mig, omkring mig, over mig. Hviskende stemmer kommer fra hvert blad. Et egern kigger frem fra siden af nabotræet og ser på mig; nu åbner træet øjnene og vinker med armerne til mig. Blomsterne der ridder på vinden, har ansigter der stråler af forårsglæde og alle træerne kigger og rører på sig. (…) Mine ben sidder fast i mudder. Jeg vader frem mod en fjern dis. Mudderet under mig er i bevægelse, det vugger mig. Jeg ser ned på græsset der langsomtglider forbi. Jeg sidder på en okse, hvis mudrede pels glimter i solen.” Jeg har i hvert fald svært ved at forstå meningen med denne beskrivelse. Det kunne måske hjælpe hvis forfatteren havde ladet Arkin snakke med John Francis om disse rejser og man som læser på den måde kunne få nogle nøgler til at tyde oplevelserne på rejsen. Om der referencer til andre værker, symboler osv. Der er lidt af det i romanen, men for lidt.

Og hvis man er interesseret i at vide, hvordan man kommer på en rejse den åndelige verden, så er der ikke meget hjælp at hente i romanen. Arkin bruger ikke rigtig nogen teknikker til at opnå de alternative bevidsthedstilstande, da han bare kan rejse. Han er jo syg eller har meget nemt ved at rejse i den åndelige verden.

Ellers er sproget i bogen ok og bogen er let læst, selv om Arkins oplevelser i den åndelige verden er lidt svære at forstå. Og jeg savner flere beskrivelser af omgivelserne i den materielle verden, som næsten ikke er der. Mens beskrivelserne af den åndelige verden mere omfattende.

Men min konklusion er således, at der er gjort for lidt ud af historien i romanen og det gør i mine øjne at bogen ikke fungerer så godt som roman. Desværre for historien har potentiale til at være bedre. Men det er nok svært at blive begejstret for romanen, hvis man ikke er interesseret i okkultisme.

Man kan besøge forfatterens hjemmeside på: www.robinwildthansen.com

Anmeldt af Jóannes á Stykki