Necropolis
Roman af Patrick Leis
Facet, 2008, 249 sider
Det er farligt at bevæge sig rundt i det ødelandskab, der engang var Danmark. Der er en konstant fare for at støde ind i de zombier, der enten vandrer rundt eller som er gået i dvale til de vejre, at der er levende kød i nærheden. De overlevende mennesker har forskanset sig på gårde og i byer, hvor man konstant kæmper mod den udøde trussel. Dette var setuppet i Patrick Leis bogen Requiem fra 2003. I fortsættelsen Pax Immortalis viste det sig, at der rundt i verden findes en række megabyer, hvor zombierne bliver brugt af magthaverne i deres kamp for at beholde magten. Der findes dog grupper der kæmper for at vælte disse magthavere.
Med Pax Immortalis blev det også tydeligt, at Patrick Leis havde gang i en zombie trilogi; Necrodemic. Nu skulle man tro, at hans nyeste bog Necropolis er tredje og sidste bind i denne trilogi, og at den ville give os afslutningen på Necrodemic-universet. Den gør dog det modsatte. Den kaster lys over, hvad der gjorde, at zombierne overtog herredømmet på jorden.
Requiem var inspireret af Dennis Jürgensen bog Kadavermarch fra 1991, men med Necropolis gøres det nu helt klart, at Patrick Leis blot har ladet sig inspirerer af Kadavermarch, og ikke har skrevet et bud på en fortsættelse. I Necropolis spindes trådene tilbage til Patrick Leis science fiction bog Psykonauten – mindre end 2 fra 2007, og de to endnu ikke udgivede fortsættelser til denne Eksil og Io.
Til forskel fra de andre nævnte bøger, så er Necropolis ikke en roman, men derimod en novellesamling af historier, hvoraf den ene er en grafisk fortælling. Novellerne er meget forskellige i setting og i handling, men samlet fortæller de kronologisk, hvad det var, der fik verden til at bryde sammen, og zombierne til at hærge.
I ”Infektionen” er der endnu ikke tænkt ordet zombie i befolkningen. Folk er begyndt at blive syge, og sygdommen viser sig først hos flere af de mange mongoler, der er blevet født efter krigen mod IO. ”Infektionen” er fortalt igennem drengen Bernard og ikke mindst igennem dennes onkel Carlos’ historier om, hvordan det er gået siden krigen. At der er noget helt galt oplever Bernard, da hans kammerat Janus bliver smittet. Denne novelle opsummerer det, som man endnu ikke har kunnet læse sig til i Io og Eksil, samtidig med at den præsenterer den virus, der breder sig igennem resten af bogen. De smittede bliver sindssyge og aggressive, og mange overlevende er begyndt at gå på plyndringstogter. For at genskabe orden mobiliseres nationalgardisterne, og i ”Udbruddet” følger vi en gruppe af disse. Under en undersøgelse af et indbrud i et supermarked, afskæres gruppen fra flugtmuligheder, da bygningen omringes af en flok af de gale og morderiske smittede. Der har fundet et større blodbad sted i supermarkedet, og i et baglokale er en stak lig blevet gemt væk. Gardisterne er nødt til at forholde sig til, hvad der har fundet sted af mord og voldtægt; mens de frådende sindssyge forsøger at trænge ind i bygningen. Det er omkring dette tidspunkt, at det går op for dem, at de døde ikke forbliver døde. Spørgsmålet er om gardisterne har nær den træning, som situationen kræver.
Krisen har topprioritet over alt, og den diskuteres på højeste plan. I ”Spredningen” følger vi regeringen, militæret og politichefen der drøfter, hvad der kan gøres for at standse spredningen. Folk med medicinsk baggrund er tilkaldt for at bistå med rådgivning. Det viser sig, at firmaet Bophal Enterprise måske er medskyldige i smittens opståen. Det er dog sikkert, at de har købt sig til indflydelse hos beslutningstagere.
I ”Epidemi” er hospitalerne fyldt med sårede og lægerne kæmper forgæves for at redde deres liv. Så længe der er liv, er der håb, og så længe skal der kæmpes for at redde patientens liv. Efterhånden som omfanget af katastrofen går op for myndighederne, bliver der dog ændret på disse prioriteter, og man vælger at sætte militæret ind for at rydde op. På hospitalet kæmper doktor Feiberg for at hjælpe, hvor han kan, men da militæret lige pludselig står på hans hospital og beordre ham til at udlevere de smittede patienter, bliver han sat i et dilemma, der sætter hans lægeløfte på prøve. Bedre bliver det ikke, da den private Bophal styrke lige pludselig også befinder sig på hospitalet, og en konfrontation imellem de to militære styrker er under opsejling.
I ”Pandemi” fortælles det, hvordan der, da Nørrebro bliver evakueret, bliver sendt alt for få busser til at transportere de overlevende væk. De, der kan, forsøger at flygte, hvilket dog ikke kan lade sig gøre for historiens hovedperson. Pga. en kraftigt forstuvet fod er han nødt til at blive tilbage, og han gør, hvad han kan for at forskanse sig. Snart er han den eneste levede i byen, men da der vandrer zombier rundt, tør han ikke at forsøge forlade byen. Hans dagligdag kommer til at bestå af at kontrollere barrikaderne, samt at samle fødevarer til huse. Via kortbølgeradio er han kommet i kontakt med en anden overlevende, og de kan i et par minutter hver dag holde hinanden med selskab, samt spille skak. Det viser sig, at den værste trussel ikke fra zombierne, men derimod fra de røverbander der hærger, og som er mindst lige så dødsensfarlige. Denne novelle er inspireret af Richard Mathesons klassiker I am legend uden at være et plagiat.
Med ”Svøben” viser Patrick Leis, at han ud over at være forfatter også er en fremragende illustrator. Svøben er den kæmpebølge af zombier, der har drevet hen over verden og i dette afsnit i bogen beskrives, hvordan de levende for alvor har fundet ud af, hvad det er de er oppe imod, og de tager kampen op og forsøger at skabe områder, hvor det er muligt for dem at overleve. Afsnittet er således også velvalgt til at blive fortalt via rigtigt flotte og velvalgte illustrationer, der er af samme niveau som de Leis lavede i bogen Når mørket kommer.
Sidste fortælling er ”Necrodemic”. Denne historie vil dårligt kunne stå som en selvstændig novelle, men den er da også mere en opsummering på hele bogen. Magthaveren i C-city 1 betragter sit rige og tænker på det, der har bragt ham dertil og på, hvad der skal komme fremover for at opretholde det samfund, som passer ham bedst. Vi er nu fremme ved det sted hvor Requiem tager over…
Som nævnt er bogen ikke en roman, men kronologien og sammenhængen imellem de forskellige noveller er dog så stor, at den på mange punkter kan betragtes som en samlet roman, hvor det blot er forskellige personer og settings, der bringer fortællingen videre. Flere af novellerne vil således dårligt kunne stå alene, da de netop er en del af den helhed, som bogen skaber. ”Pandemi” bør dog fremhæves som den bedste af novellerne. Det er en novelle, der ikke spinder nogle tråde til de andre bøger eller skal bringe nye oplysninger frem. Det er en stemningsmættet fortælling om en dødsdømt mand, der kæmper for at beholde håbet.
Som ved mange andre prequels vil det være en fordel at have læst de allerede udkomne bøger først, hvilket også gælder her. Dette er en bog fuldt på højde med Requiem og Pax Immortalis, men noget anderledes fra science fiction bogen Psykonauten. Det at fortælle begivenhederne igennem rækken af noveller fungerer godt, da det giver mulighed for at komme vidt omkring, både i tid og i handling. Nu glæder jeg mig blot endnu mere til bind 3 i Necrodemic-trilogien udkommer.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.19
