Jeff Lindsay: Dexter in the Dark

Dexter in the Dark
Roman af Jeff Lindsay, Orion 2008, 376 sider

Seriemorderen Dexter Morgan, der arbejder som blood-splatter analyst i Miami politi, er af de fleste nok kendt fra tv-serien Dexter. Men der ligger to bøger af Jeff Lindsay bag de to første sæsoner af serien, Darkly Dreaming Dexter og Dearly Devoted Dexter. Dexter in the Dark er den tredje bog fra Jeff Lindsay om Dexter Morgan. Man kunne spørge sig selv hvorfor det skal anmeldes i Himmelskibet, for der er da ikke noget fantastisk (i genremæssig forstand) over det? Nej, det er der hverken i serien, de to foregående bøger eller den nyeste og fjerde bog (Dexter by Design), men i denne bog har Jeff Lindsay taget en delvis overnaturlig drejning af sit univers – til stor kritik fra mange fans (herunder mig), så derfor anmeldes den her. [Dexter-fænomenet er da ganske fuldblods-horror, så det er skam helt inkluderet under vores forenings og Himmlskibets fokus! -Red.]

Dexter er en seriemorder med visse principper. Han dræber kun folk der fortjener det, hvilket oftest vil sige de mordere, voldtægtsforbrydere, børnemishandlere og andet godtfolk, han støder på i sit daglige politiarbejde, som man af den ene eller anden grund ikke kan føre en rigtig sag imod. Udadtil lever Dexter et facadeliv, hvor han agerer venlig og almindelig. Han kommer tit med dougnuts til sine kollegaer, har endda en kæreste og viser oprigtig glæde ved hendes to børn. Men hans mørkere lyster til at slå ihjel, styres af hans Dark Passenger – en indre stemme der tager kontrollen når han udfører sine henrettelser.

Formen til historien er efterhånden velkendt. En række opsigtsvækkende mord fanger Dexters opmærksomhed, og han skal således både passe sit arbejde med at hjælpe sin søster i efterforskningen og få stillet sin egen nysgerrighed. En række lig bliver fundet hvor kroppene er brændt og hovedet erstattet med et keramisk tyrehoved. Denne scene forstyrrer Dexters Dark Passenger og pludselig er den væk! Hans indre morderiske kræfter har forladt ham, og dette fører til en række eksistentielle overvejelser for Dexter. I både de tidligere bøger og i tv-serien, har der ikke været nogen antydninger af at Dexters Dark Passenger skulle forstås på nogen anden måde, end blot et symbol på Dexters mørke del af sin lettere skizofrene person, men her går det over i at det er en slags overnaturlig ånd, der angiveligt stammer fra den gamle hebraiske gud Moloch. Så mens Dexter både skal kæmpe med sin søster, der trækker ham rundt i politiefterforskningen, sin forlovede, Rita, der planlægger deres bryllup og hendes to børn der ønsker at blive ligesom Dexter når de bliver store, skal han altså også finde sin tabte Dark Passenger. Det leder ham frem til en ældgammel kult af dæmoner der følger guden Moloch – der bliver beskrevet som selveste ophavsmanden til at mennesket blev voldeligt og morderisk.

Jeff Lindsay skriver fortsat meget sorthumorisk, med god galgenhumor, og Dexters morbide kommentarer til hans eget dobbeltiv giver da stadig et par grin undervejs. Det er en bog med masser af stemning, hvor det at dræbe bliver gjort til en kunstart, og seriemorderen Dexter er ubestrideligt historiens helt, ligesom i tv-serien. Det er bare en mærkelig drejning Jeff Lindsay har taget, med pludselig at gøre Dexters morderiske lyster til noget der skyldes at han er besat af en ond dæmon, og ikke som det tidligere blev lagt op til, blot en følge af traumatiske oplevelser som barn, hvor han så sin mor blive skåret i stykker af en motorsav – for slet ikke at snakke om hans fosterfader, politimanden Harry, der lærte Dexter at virke normal for sin omverden og hvordan han kunne få stillet sin dræberlyst uden at blive opdaget (og ved kun at dræbe folk der fortjente at dø).

Dette markante skift skyldes nok at Lindsay har søgt at distancere sig fra den populære tvserie, ved at lave noget andet. Det falder bare til jorden, når det for det første strider med hans oprindelige glimrende personopbygning af Dexter-figuren, men også at det overnaturlige dæmonpjat bliver så langt ude og så fjernt fra den ellers meget kliniske ”realistiske” kriminalopklaringsform.

Så jeg vil afslutte denne anmeldelse, med at anbefale særligt fans af tv-serien at få læst de to første af Jeff Lindsays Dexterbøger først, for Dexter in the Dark giver desværre et misvisende billede af hvad det er for en forfatter og hvilke ideer der ligger bag den populære serie.

Anmeldt af Jeppe Larsen i Himmelskibet nr.21

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Horror, Roman og tagget , , . Bogmærk permalinket.