HULK: Heart of the Atom
HC Collection
Tegneserie, 240 sider
Marvel Comics, 2008
Skrevet af: Harlan Ellison, Archie Goodwin, Bill Mantlo mfl.
Denne hardcover-samling indeholder alle de klassiske historier om Hulks rejse til den subatomare verden K’ai, hvor han møder den guldhårede, grønhudede dronning Jarella, som kortvarigt bliver hans livs kærlighed. De originale historier i denne samling stammer fra Hulk #140, 148, 156, 202, 203, 205- 207, 246-248 og What If…? vol. 1 #23, som oprindeligt udkom mellem 1971 og 1980. Selvom jeg i forvejen ejer de originale numre, blev jeg nødt til at købe denne luksusudgave, idet den indeholder mine yndlings-Hulk-historier trykt på godt papir, hvor tegninger og farvelægning kommer til sin ret. Jeg vil i det efterfølgende referere sagaen i hovedtrækkene, men mange subplots, action-scener og andre detaljer er naturligvis udeladt.
Kimen til den subatomare saga lægges af Harlan Ellison, som lægger ud med en historie der har den ærke-Ellisonske titel The Brute that Shouted Love at the Heart of the Atom. Rumskurken Psyklop planlægger at skrumpe Hulk ned til mini-størrelse, så han kan studere ham i et mikroskop, men da the Avengers griber forstyrrende ind i Psyklops planer, løber formindsknings- processen løbsk, og Hulk ender i en subatomar verden, hvor han redder en nærliggende jadegrøn by fra nogle glubske kæmpe-vortesvin. Byen bebos af grønhudede mennesker, der regeres af dronning Jarella. Ved hjælp af hendes vismænds blanding af videnskab og magi bliver Bruce Banners bevidsthed fremherskende i Hulks skikkelse, og de to forelsker sig i hinanden. Som den store kriger han er, vinder Hulk snart folkets gunst og hyldest, men, netop som han skal giftes med Jarella, finder Psyklop ham igen, og snupper ham på tragisk vis bort fra Jarellas verden og tilbage i hans egen.
I den efterfølgende historie, forfattet af Archie Goodwin, er det Jarellas egne vismænd som finder en magisk måde at overføre hende til Hulks verden på, så hun og Bruce Banner kan være sammen igen. Imidlertid forårsager dette en af de berømte ”rifts in the fabric of space- time”, og truer med at få vores sol til at gå nova! Eneste løsning er at sende Jarella tilbage til sin egen verden igen og derved genoprette balancen.
I næste historie (stadig af Archie Goodwin) har den gådefulde Shaper of Worlds, som normalt skaber drømmeverdner, forbarmet sig over Hulk og sendt ham til Jarellas verden, fordi intet andet kunne gøre Hulk tilfreds. Her finder Hulk – som igen har Banners bevidsthed – imidlertid at den onde Lord Visis har overtaget magten og er ved at tvinge Jarella til at blive sin brud! Hulk får naturligvis snart forpurret disse planer og reddet Jarella. Men Hulks mikrostørrelse skyldes et skrumpe-serum, som han havde fået af myremanden Henry Pym i den forrige historie, og dets effekt begynder nu at tage af, så Hulk igen vokser, og netop i sin triumfs time endnu engang må forlade Jarellas verden.
Så kommer vi så til historien fra Hulk #202 og 203, skrevet af Len Wein. Det der er sket forud for denne historie er, at Hulk i #200 er blevet skrumpet ned til mikrostørrelse; dog ikke helt ned til subatomar størrelse, men kun så lille at han kan sendes ind i hjernen på major Glenn Talbot (Betty Ross’ nye kæreste, efter at Hulk/Bruce mødte Jarella), hvor en superskurk har plantet en mental blokering, som Hulk (igen med Banners bevidsthed, takket være en hjelm, som psykiateren Doc Samson har lavet) skal ind og fjerne. Efter endt arbejde tør de ikke gøre Hulk stor igen af frygt for, at han skal ødelægge Talbots hjerne, og Hulk skrumpes derfor i stedet helt ned til subatomar størrelse. I #201 lander han på verdenen Terragonia, og kæmper mod et monster, men i #202 er han blevet transporteret tilbage til K’ai, Jarellas verden. Her er civilisationen kollapset, hovedsageligt fordi Hulk, idet han voksede, slog planeten ud af sin bane sidste gang, han var der. Nu er befolkningen faldet tilbage til primitive ritualer for at afværge de hyppige jordskælv, de plages af, og Hulk ankommer, lige som de skal til at ofre Jarella til guderne. Denne gang har Hulk dog ikke Banners bevidsthed, men den ustyrlige 5- åriges intelligens, som han typisk havde i denne periode. Og han får brug for sin arrighed, for Jarella skulle ofres til en ”bjerggud”, som viser sig at være en kæmperobot, som Hulk må smadre. Derefter dukker Psyklop op igen, og gør Hulk til sin viljeløse slave. Imidlertid laver Jarellas folk revolution, og kommer Hulk og Jarella til undsætning. Men netop som alt er vundet, og de fejrer deres sejr, lykkes det General Ross og Doc Samson at finde og forstørre Hulk, så både Hulk og Jarella bringes tilbage til vores egen verden. Og Hulk kommer til at smadre udstyret, så de ikke kan sendes tilbage igen – de er strandet.
Et mindre vigtigt eventyr fra Hulk #204 springes over, og vi genfinder vores romantiske par i #205-207 (stadig skrevet af Len Wein), som er kernen i sagaen. Bruce Banner og Jarella lever lykkeligt sammen, går i byen, på indkøb, spiser isvafler og det hele er fryd og gammen (især gammen). Men så krydser den mystiske Crypto-Man deres vej, og Banner må blive til Hulk for at stoppe ham. Desværre får Krypto-manden nogle murbrokker til at falde ned mod et barn, og Jarella springer selvopofrende til for at skubbe barnet væk – og begraves så selv under murbrokkerne. Og hun dør. For real. Og så går Hulk amok. I starten kan han ikke tro, at hun er død. Han bringer hende hen til Doc Samson, for at se om lægevidenskaben kan redde hende. Men nej. Så bringer han hende hen til Dr. Strange, for at se om magi kan bringe hende tilbage. Men heller ikke. Hun er borte. Hele Hulks uendelige fysiske styrke kan intet stille op. Resten af historien handler om, at Hulk raser og raser, og hans ven Dr. Strange forsøger med uendelig tålmod og forståelse at berolige ham midt i hans totale fortvivlelse. Det er uden sidestykke den mest rørende og pathos-fyldte Hulk-historie, der er lavet. (Og dog, der er faktisk et sidestykke i form af Hulk #256, som er en fantastisk historie om Israel/Palæstina- konfliktens absurditet.)
De resterende historier i denne samling, Hulk #246-248 af Bill Mantlo, og What If…? #23 af Peter Gillis er blot en coda til Jarella-sagaen. En skurk fortæller Hulk at General Ross og Doc Samson har beholdt Jarellas lig for at studere det, og Hulk får fat i liget, og hjælpes af selveste Captain Marvel med at bringe det tilbage til Jarellas subatomare verden for at give hende en værdig begravelse (efter lige at have kæmpet mod et par monstre, naturligvis). What If-historien handler om, hvad der ville være sket, hvis Jarella ikke var død. I så fald var Hulk blevet en Conanagtig barbarkonge i Jarellas verden. Udmærkede fortællinger, men i sidste ende kun afsluttende kommentarer på sagaens egentlige kød og blod. Heart of the Atom-sagaen er fra dengang superhelte-tegneserier var for læsere i alle aldere, og det er virkeligt et storslået håndværksmæssigt kunststykke at kunne skrive en historie, så både børn og voksne kan få stort udbytte af den på hver deres niveauer.
Tegningerne er et kapitel for sig. De tre ældste historier er tegnet af Herb Trimpe, mens han var på sit højdepunkt, rentegnet af tre forskellige rentegnere, Sam Grainger, John Severin og Sal Trapani, hvoraf førstnævnte og sidstnævnte, med deres kraftige skygge-effekter, passer eminent godt til Trimpes streg. Der er tale om virkelig klassiske tegninger. What If…?-nummeret er også tegnet af Trimpe, men rentegnet af den ret svage Mike Esposito, hvilket giver et noget ringere indtryk. De øvrige historier er tegnet af Sal Buscema, som jeg er sikker på, at jeg er en af verdens største fans af. Historierne fra #202, 203 og 205-207 er desværre rentegnet af Joe Staton, som jeg aldrig har brudt mig specielt meget om, men det er kun lidt mindre end totalt brilliant; det kunne sagtens have været meget værre. Det er først fra Hulk #241, at Buscema begynder at rentegne sine egne tegninger, og det får vi så glæde af i de her inkluderede #246-248. Sal Buscemas stil er ikonisk simpel, og ligeså ikonisk udtryksfuld, og den er for mig den definitive action-stil til Hulk-historier (og passer f.eks. også glimragende til Spider-Man). Og det har sikkert en del at gøre med, at det var Buscemas Hulk-historier jeg voksede op med, dengang de udkom på dansk tilbage i begyndelsen af 1980erne. De gjorde dybt indtryk, og jeg synes stadig den dag i dag at de er nogle af de mest klassiske superhelte-serier nogensinde.
Karakter: 10 ud af 10
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.19
