Itras By
Rollespil af Ole P Giæver og Martin B Gudmundsen
Kolofon Forlag, 2008, 152 sider
Aberne i parken på Myntekollen diskuterer Platon og spiller skak – og ofte vinder de. Små tykke mænd klædt i bowlerhatte og stok, nyder livet, mens røgen fra deres cigarer hyller hele Kirkehaugen i en tåge. Sky løver ses snige sig væk fra baggårdene, mens De Sorte Skibe lægger til i havnen fyldt med varer fra Andetssteds. Alle ved at metroen er hjemsøgt. En rejse kan bringe dig for en tid ud i urskovens lidt melankolske efterårsro, eller hvis du er uheldig, den blytunge Rejse gennem Natten mod Dag. Hvis du synes at alt dette er langt ude, well, dette er blot få af de ting du kan komme ud for i Itras By.
Itras By er et terningsløst Indierollespil i den surrealistisk genre. Fortællingen er sat i 1920’erne og blander elementer og stemninger fra alle mulige fortællinger, film og tegneserier såsom Delikatessen, Sin City, H.P. Lovercrafts horror, Jules Vernes ‘fantastiske’ fortællinger, Agatha Christies detektivromaner, Will Eisner, Bertolt Brecht og mange mange flere. Itras By vender fortællingen på vrangen ved at bruge virkemidler fra drømme og galskab uden strenge krav til logik. Virkeligheden er stadig udgangspunktet, men drømmene og mareridtet er krydderiet.
Det er en fælles fortælling, hvor spillerne bidrager meget mere aktivt, end du kender det fra traditionelle rollespil. Det er selvfølgelig stadig spillerens ansvar at styre omverdenen, de begivenheder der sker omkring spilpersonerne og de bipersoner som de møder – men tilfældet – og dine medspillere – leger med. Itras By benytter sig af to sæt kort, som kan dreje fortællingen i ukendt retning.
Det ene sæt kort, Handlingskortene, bruges til at afgøre udfaldet af en scene. Fortællingen afgøres mest i dialog mellem spillerne og spillederen, men nogen gange kan det forøge spændingen at have et element af usikkerhed. Du kan f.eks. trække kortet ‘Ja, men’; ”Du får til det du prøver på, men konsekvensen er noe helt annet enn du forventet.” Kortet giver du til en anden spiller efter dit valg, som så skal fortælle, hvad der så sker; f.eks. kunne din spilperson være i gang med at bryde ind i et hus og stjæle en bestemt dagbog. Din medspiller fortæller dig at i stedet for hans liv, læser du en beskrivelse af din hverdag med det lille tvist, at der står at du føler dig overvåget fra skyggerne…
Chancekortene er med til at bidrage til den surrealistiske stemning i Itras By. De bruges hvor der er en situation i fortællingen, men hvor det er lidt uklart hvor den skal bevæge sig hen. Kort kan f.eks. betyde at I gennemspiller scener, som er foregået tidligere i fortællingen, og som har haft påvirkning på den scene I er i gang med, spoler frem i fortællingen og i et snapshop fortæller hvilken sindstilstand jeres spilpersoner så vil være i, at stemningen fuldstændig skifter om fra f.eks. det lette til det mørke, eller at spil- eller bipersoner træffer pludselige og muligvis skæbnesvangre valg. Itras By benytter sig i høj grad af improvisation, hvor alle er aktive deltagere. Man skal være parat til at give hinanden rum og være åben for nye ideer.
Verdenen, eller byen, er godt beskrevet med alle dens kvarterer og ødemarken omkring den. Der foregår masser af skumle og underlige ting bag de hæklede gardiner og der er masser af konflikter at give sig i kast med. Der er seks forskellige forslag til kortere og længere kampagner, og et mere fyldigt eventyr, som du kan starte ud med og bygge videre på. Itras By er meget stemningsfuld og inspirerende. Problemet med lidt usædvanlige verdener kan nemt være, at du ikke helt ved, hvad du skal bruge det til. Her føler jeg, at forfatteren tager dig rimeligt godt i hånden og giver råd og vejledninger til, hvordan du får spillet til at glide. Den helt store udfordring ved Itras By er, dels at det meget bygger på improvisation, og dels kræver de ‘rigtige’ spillere.
Anmeldt af Bjarne Sinkjær i Himmelskibet nr.19
