Sig farvel til dig selv
Novellesamling af Christian Haun
Gyldendal, 2009
Haun er kendt for at skrive meget usædvanlige romaner. Her kan man opleve ham i tre sammenhængende noveller, der starter ganske uskyldigt som en typisk dansk novelle, men ender et helt andet sted. Novellerne hænger sammen på flere måder. Som titlen på samlingen antyder, har det noget at gøre med at opløse hovedpersonens identitet og jeg. Strukturen i hver novelle er også omtrent den samme: Vi starter hvor det velkendte og normale hersker over fortælling og person, og det mærkelige, det ubevidste, det fantastiske er til stede, men kun som antydninger og tanker hos personerne. Efterhånden vendes forholdet, det ubevidste bryder frem, som salig Sigmund Freud ville have sagt, og til slut aner hverken læser eller hovedperson om det handler om en gal person i en normal verden eller en normal person i en gal verden. Novellerne handler også om mennesker der er kørt fast i deres liv, og ikke kan se nogen udvej. Eller forfatteren kan ikke se hvordan han kan digte dem ud af det. Det kunne ende ulykkeligt, men hos Christian Haun ender det mærkeligt. Alt flettes sammen og bliver umuligt at skille ad igen.
I den første novelle møder vi en pige der bor sammen med sin fraskilte mor og sin lillebror. Ukendt for alle er hun i virkeligheden en superhelt, der med sine overmenneskelige kræfter bekæmper ondskab i almindelighed, og en bestemt superskurk i særdeleshed. Men superskurken hun bekæmper, har også hemmeligheder. Hvad med moderens nye kæreste? Er der ikke noget mystisk ved ham?
Den anden historie er om en mand hvis liv aldrig blev til det han drømte om. Der skete noget, da han som ung studerende tilbragte en sommer i et fjernt land med nogle andre unge og en underlig gammel russisk spion, eller hvad han nu var. Russeren var kommet på spor af en meget stor hemmelighed, som kunne vende op og ned på alting. Men hvad var det nu den gik ud på? Hvorfor kan han ikke huske hvad det var de fandt nede i russerens kælder?
Sidste historie er en variant over alle forfatteres yndlingsemne, forfatteren. Den unge forfatter får besøg af sin far, der netop er gået på pension og er ved at finde frem til sin indre, ja sin indre et eller andet, som er meget forskellig fra hvad han var før. Han lokker sønnen til at blive hypnotiseret, så de sammen kan tage på en ånderejse til Mexico, hvor faderen lige har været. Det har han ikke held med. Eller har han?
Jeg bliver så glad, når nogen har evner og lyst til at bruge de fantastiske genrer til andet end at hente skabelonen frem og stoppe lidt forskellige plotelementer, væsener og apparater ned i den, fra den samme liste som alle andre bruger. Haun er en af dem der både har en rigtig god forståelse af genrerne og er en rigtig god forfatter i enhver henseende. Bogen kan absolut anbefales til både dem der gerne vil læse anderledes fantastik og dem der normalt holder sig fra fantastik, men er blevet træt af at noveller altid skal handle om en fra middelklassen med ganske normale problemer.
Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet nr.26
