Slither
Film, USA, 2006, 91 min.
Instr.: James Gunn
Medv.: Michael Rooker, Nathan Fillion, Elizabeth Banks, m.fl.
Man kan måske sige at Slither er lidt af en fornyelse indenfor zombie- og sci-fi/horror-genren. Konceptet kan minde om en genindspilning af The Hidden (1987), bortset fra at Slither foregår i en hyggelig lille by, hvor The Hidden foregik i en storby. Et lille, ulækkert rumvæsen begynder at inficere lokalbefolkningen, startende med den midaldrende Grant (Michael Rooker). Alle de andre, der bliver besat af rumvæsnets larver – også hunde og andre dyr -, kommer til at dele bevidsthed med Grant, så de allesammen er ham. Og de sulter efter kød. De er ikke undead, som i gængse zombie-film, men deres hjerner er overtaget af rumlarverne, så de reelt bliver zombier, omend kontrolleret af Grant – eller nærmere betegnet en kombination af Grant og rumvæsnet. Grants unge kone, Starla, undgår at blive inficeret fordi Grant, i skikkelse af de øvrige zombier, beskytter hende.
Den nyudnævnte lokale sheriff, Bill (Nathan Fillion, alias Captain Mal fra Firefly), jager Grant-væsnet med hjælp fra den eneste overlevende teenager, Kylie, som fik afbrudt sin inficering midtvejs, og derfor har absorberet telepatiske oplysninger om væsnets herkomst og modus operandi.
Filmen har, som typisk for genren, komiske elementer, men er mestendels ”played straight”. Det meste af handlingen foregår i fuldt dagslys, uden den knugende mørke som vi kender fra de fleste horrorfilm, og det giver en ander-ledes effekt, fordi man ikke sidder og forventer skrækkelige ting på samme måde. Så det, der sker, virker faktisk mere realistisk, og derfor mere horrific. Hvordan garvede horror-fans vil se på sagen skal jeg ikke kunne sige, men jeg synes at filmen var yderst underholdende. Ligesom John Carpenter’s The Thing blev en kult-klassiker, kunne Slither sagtens ende med at gøre den kunsten efter.
Bestemt en af de mere velproducerede zombie-film, jeg har set. Karakter: 8 ud af 10.
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.13
