[•REC]
Film, Spanien, 2007, 80 min
Instruktør: Jaume Balagueró & Paco Plaza
Medv.: Manuela Velasco, Pablo Rosso m.fl.
En lokal TV station har en udsendelsesrække med titlen ”Mens du sover”, som handler om de mennesker der er på arbejde mens de fleste af os ligger i vores senge. Denne dag er journalisten og hendes kameramand ude på en brandstation og skal følge en nattevagt. De første par timer af vagten er dræbende kedelige, og de forsøger at finde noget spændende at filme, og da der endelig går en alarm, er det hverken til storbrand eller andet ”spændende”, men derimod til en indespærret kvinde. TV-holdet tager med på udrykningen og går med to brandfolk ind i bygningen hvor de skal hjælpe politiet med at komme ind i en ældre dames lejlighed, hvorfra naboerne har hørt støj og skrig. Politiet er ikke meget for at have kameraet med i ryggen, men giver til sidst lov. I lejligheden finder de den ældre kvinde stående i en nærmest apatisk tilstand, med blod på tøjet, og da de prøver at nærme sig hende, springer hun på den ene betjent og bider ham. Panik bryder ud, og imens der gøres et forsøg på at pacificere den ældre kvinde, får de den sårede betjent flyttet ud i etageejendommens forhal igen. Ambulancer og assistance bliver bestilt, men pludselig går det op for folkene i ejendommen, at der faktisk allerede er ankommet masser af politi. De kommer dog ikke til hjælp, men afspærrer og forsegler bygningen, da man frygter en NBC-situation (nuklear, biologisk eller kemisk uheld).
Scenen er nu sat til en zombie film, vi har de smittede, et begrænset område med få muligheder for flugt og forskansning, og endeligt en flok meget forskellige folk der skal forsøge at arbejde sammen for at overleve.
Vi oplever filmen igennem linsen på journalisternes kamera, og for en gangs skyld er dette faktisk noget der virker. Man sidder ikke og tænker, hvorfor bliver han ved med at filme, eller hvorfor lægger han ikke kameraet væk. I den første tid er fokus på at de vil dokumentere hvad der sker, og at myndighederne ikke hjælper, mens lyset på kameraet i andre perioder er det eneste lys de har.
Filmen lægger flere gange op til at ville benytte klassiske gyserfilms elementer som Now-you-see-me-now-you-don’t, men mens man sidder og holder øje med disse kommer chokelementerne fra anden side, hvilket får dem til at fungere endnu bedre.
3 gode råd, se denne film, se den alene og se den i mørke, så har du en skræmmende god oplevelse foran dig.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.17
