Nightmare City 2035
Film, USA/Bulgarien, 2007, 86 min.
Instr. Terence H. Winkless
Medvrk.: Maxwell Caulfield, Alexis Thorpe, Todd Jensen, Stefan Ivanov, m.fl.
Selvom titlen måske nærmere tyder på et computerspil, så er Nightmare City 2035 faktisk en anstændig sci-fi film med en udmærket cyberpunk-historie og ganske gode visuelle effekter. Efter internettets sammenbrud i 2020 er en online-hungrende befolkning blevet udstyret med microchips – eller identichips – i hjernen, som bl.a. skaber en illusion om en bedre verden omkring dem (ja, meget ligesom i Stanslaw Lem’s Fremtidskongressen, hvor det dog er kemikalier i luften der skaber illusionerne). Bl. a. på grund af en anarkistisk oprørsgruppe er denne illusion nu ved at briste, og magteliten pønser nu på at bruge chippen til at kontrollere hele befolkningens hjernekemi, dvs. gøre dem til viljeløse forbrugerzombier. Oprørernes leder er pigen Kyla, som render rundt med selve identichippens prototype, idet hun som lille blev adopteret af dens opfinder, og hun kan bruge chippens fulde potentiale, såsom at projicere holografiske billeder fra nethinden, og downloade virus i computere direkte via øjnene, og kontrollere de automatiske politi-droner.
Filmen er tydeligvis en lavbudget- produktion, optaget i Bulgarien med bulgarsk arbejdskraft (det ser man af slutteksterne), og den ligner også på mange punkter en Roger Corman-produktion. Man introduceres i begyndelsen til de to politi-mænd, McDowell (Maxwell Caulfield) og Stevenson (Stefan Ivanov); især sidstnævnte overspiller ret kraftigt i sit forsøg på at spille en voldelig amerikansk strømer. Men både historie og skuespil er faktisk bedre end man skulle tro (Maxwell Caulfield er trækplastret her, og han gør det faktisk overraskende godt), og når den først er kommet i gang, er der ikke et kedeligt øjeblik. Effekterne er lavet med tydelig lidenskab og går rigtig godt i spænd med plottet. Der er ikke spildt penge på dyre action-shots og eksplosioner (selvom der er nogle virkelig flotte laser-gevær-effekter); selve action’en ligger mere i menneskelige situationer såsom fysiske nærkampe, polemisk dialog og politisk substans. Som en bruger nævnte på IMDb’s forum: det er ikke en stor film med små ideer, men en lille film med store ideer. En ganske sej og velproduceret sci-fi film, selvom visse elementer dels er lidt amatøragtige og dels set ret ofte før. Men alligevel en værdig DVD i en science fiction fans samling. Karakter: 8 ud af 10.
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.15
