Tv-film, USA 2005, 103 min.
Instr.: Peter Hyams
Medv.: Ben Kingsley, Catherine McCormack, Jemima Rooper, m.fl.
Ja, dette er faktisk en filmatisering af Ray Bradbury’s tidsrejsenovelle af samme navn. Et firma specialiserer sig i dinosaur-safarier, hvor Tyrannosaurusser som alligevel ville dø i en asfaltsump eller et vulkanudbrud, kan skydes af eventyrlystne rigmænd. Men man skal passe på ikke at træde væk fra stien, for så kan man uforvarende ændre hele (evolutions-)historiens gang ved at træde på et vigtigt dyr.
I Bradburys ganske korte novelle (alt for kort til at basere en hel film på) er der en fyr der træder på en kridttidssommerfugl (deraf kommer i øvrigt vendingen ‘sommerfugleeffekten’), og da de kommer hjem, er verden blevet subtilt anderledes, hvilket ses på et skilt hvor stavemåden er en anden end den vi kender.
I denne tv-film, produceret af Sci-Fi Channel, skulle der naturligvis anderledes dramatiske midler til. Den døde sommerfugl giver i filmen ophav til en fuldkommen anderledes global evolutionshistorie, som i gradvise bølger vasker ind over nutiden. Efter hver ‘devolutionsbølge’ er dyr og planter over hele Jorden forandret til mere primitive versioner. De senest udviklede arter (herunder mennesket) er de sidste, der bliver forandret; mennesket ender som en art halvintelligente reptiler før vores helte lige når at gå tilbage i tiden og forhindre det hele.
Det er en virkelig rædderlig film. Effekterne er billige, men ville være OK hvis historien var til at holde ud. Men det er en latterlig overdramatisering af en fin lille historie, og filmen er ikke værdig til at blive nævnt i samme åndedrag som den originalle novelle. Bradbury må have taget sig til hovedet.
Karakter: 2 ud af 10.
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr. 10
