Re-Animator
Film, USA 1985, 82 min.
Instr.: Stuart Gordon
Medvrk.: Jeffrey Combs, Bruce Abbott, Barbara Crampton, David Gale.
Distribution: Another World Entertainment
H.P. Lovecrafts historier har inspireret mange film, men de færreste kan prale af at have opnået en status, der gør dem specielt mindeværdige.
En af de få undtagelser – hvis ikke den eneste – er Stuart Gordons splatterkomedie Re-Animator fra 1985, som er blevet en kultklassiker og jævnligt opnår høje placeringer, når der laves lister over tidernes bedste horrorfilm.
For de uindviede handler både novellen og filmen om den lægestuderende Herbert West, som i bedste Frankenstein-stil er besat af tanken om at vække dødt væv til live. West har opfundet et serum, der rent faktisk virker, men hans store problem er at få fingre i lig, der er friske nok, for det viser sig desværre, at jo længere folk har været døde, jo mere zombieagtige er de, når de genoplives.
Her ophører så stort set alle lighedspunkter mellem forlægget og filmen, for Re-Animator foregår i nutiden og indeholder ikke alene bare kvindebryster (primært leveret af Barbara Crampton), men også en pæn portion kulsort humor – elementer som bestemt ikke kan siges at kendetegne Lovecrafts værker.
Trods det er der ingen tvivl om, at Re-Animator fortjener sin klassikerstatus, for et gensyn bekræfter, at det er en film, som stadig fungerer her mere end 25 år efter premieren.
Det skyldes ikke mindst den entusiasme, som alle involverede lægger for dagen, både foran og bag kameraet. På skuespillersiden er der selvfølgelig Jeffrey Combs, hvis præstation som den bindegale, men også sært overbevisende Herbert West gjorde ham til lidt af en kulturfigur blandt horrorfans – og førte til, at han gentog rollen i yderligere to film, Bride Of Re-Animator (1990) og Beyond Re-Animator (2003).
Men de øvrige skuespillere gør det faktisk også godt. Bruce Abbott undgår at gøre filmens egentlig helt, Dan Cain – Wests bofælle og assistent – alt for pæn og kedelig, mens David Gale giver Jeffrey Combs kamp til stregen som skurken dr. Hill om, hvem der kan agere mest vanvittig uden at kamme over i det parodiske. Ja, selv Barbara Crampton formår at tilføre sin rolle som Dans kæreste en sødme, så det er andet end hendes mange topløse scener, der retfærdiggør hendes tilstedeværelse.
Den samme smittende og uprætentiøse tilgang til tingene finder man ligeledes hos instruktøren Stuart Gordon og producenten Brian Yuzna, som udmærket ved, at de ikke er i gang med at lave stor kunst – og ironisk nok er det måske netop derfor, at resultatet er endt med at blive så vellykket.
De har i hvert fald øje for, at historien i sig selv er så absurd, at den bedst glider ned, hvis den er tilsat humor af den bælgmørke slags samt selvfølgelig spandevis af rødt blod. Da Re-Animator oprindeligt kom frem, var det selvsagt de vilde splatter-effekter, der vakte opmærksomhed. Selv i dag er flere af scenerne sindssyge nok til, at man tager sig i at måbe, mens andre ikke uventet føles forældede. Generelt holder effekterne sig dog overraskende godt, og der er noget forfriskende hæmningsløst over måden, som blod og indvolde flyver gennem luften.
Re-Animator udkom på dansk dvd i 2007 i en nyrestaureret og ucensureret director’s cut udgave. Det var en af Another World Entertainments tidlige udgivelser og en af dem, hvor man fik mest for pengene.
Udover to kommentarspor – et med Stuart Gordon og et ganske fornøjeligt et med Brian Yuzna og skuespillerne – er der en selvstændig dvd med interviews. Disse er dog tydeligvis ret billigt produceret og skriger på en strammere redigering og danske undertekster. En 50 minutter samtale mellem Gordon og Yuzna har samme problem, og den bliver heller ikke bedre af at lydkvaliteten er halvdårlig, selv om snakken mellem dem indeholder flere interessante historier.
Desuden prøver komponisten Richard Band at forklare, hvorfor hans score lyder mistænkelig meget som Bernard Hermanns musik til Psycho, og endelig bydes der på en enkelt slettet scene samt 16 scener i deres oprindelige længde, inden de blev strammet op i klipningen.
Men selv om ekstramaterialet ikke helt holder vand, så gør filmen det, og den er trods alt det vigtigste.
Karakter: 8 ud af 10
Anmeldt af Lars Ahn Pedersen i Himmelskibet nr.27
