Les aventures extraordinaires d’Adèle Blanc-Sec

Les aventures extraordinaires d’Adèle Blanc-Sec
Film, Frankrig, 2010, 107 min.
Instr.: Luc Besson
Medv.: Louise Bourgoin, Mathieu Amalric, Gilles Lellouche, m.fl.

Adèles Ekstraordinære Oplevelser er en voksentegneserie skrevet, tegnet og farvelagt af franskmanden Jacques Tardi, og Luc Bessons længe ventede filmatisering er nu blevet en realitet. Filmen har desværre ikke fået bred international biograf­dis­tribution, men er kun blevet vist på filmfestivaller rundt om i verden og på enkelte andre lærreder i især USA. Den er allerede ude på fransk DVD, men uden engelske undertekster (der må dog meget snart være en undertekstet DVD på vej). Hvorfor så få distributører har villet vise filmen må stå hen i det uvisse, for det er en komisk, eventyrlig og meget vellykket tegneserieagtig film; en slags blanding af Bessons egen The 5th Element og den frankofile 2004-komedieudgave af Around the World in 80 Days (som jeg personligt syntes vældig godt om), tilføjet flere okkulte elementer.

Filmen er baseret på en slags blanding af det første album i serien, Adèle og uhyret (Adèle et la Bête, 1976) og det fjerde (Vanvidets mumier; fransk Momies en Folie, 1978). Det første album er også er det mest mindeværdige, takket være uhyret fra titlen, som er en pterodaktyl – en flyveøgle som pludselig udklækkes af et 135 mio. år gammelt æg på et naturhistorisk museum i 1911. Denne pterodaktyl er blevet lidt af et ikon indenfor franske tegneserier generelt; f.eks. kan man i den franske Yoko Tsuno nr. 17 (1988, dansk 1989; nr. 16: De flyvende dæmoner), hvor hun møder nogle flyveøgler, se hende udbryde “Des ptéro … – Non! Des ptéranodons!” – altså ikke pterodaktyler, men den anden store flyveøgle-art, pteranodoner, hvilket uden tvivl er en reference til at man ellers så ofte, takket være Tardi, ser pterodaktyler i tegneserier (den lidt dovne danske oversættelse inkluderede desværre ikke denne skelnen, men skrev bare “Det er flyveøgler!”).

Adèle-filmen laver måske nok en del om på tegneseriens historie, men den gør også en del af historiens sammenhæng mere klar og letforståelig, især også fordi filmen tydeligvis er møntet på et ungt publikum, og bestemt langt mere komisk end det mere surrealistiske – man tør endda sige kafkaske – forlæg. Plottet er ret enkelt, men det er fortalt på en langtrukken måde, hvilket dog ikke er nogen ulempe, men tværtimod bidrager til spændingen og den absurde komik.

Adèle er forfatter af kulørte romaner baseret på sine egne fantastiske oplevelser. Hun har en tvillingesøster som ligger i koma pga. en sportsulykke fem år tidligere, og da Adèle har hørt at videnskabsmanden Esperandieu har fundet en metode til at genoplive de døde, har hun sat sig for at finde verdenshistoriens bedste læge – livlægen til den ægyptiske farao Ramses II, som kun findes i mumificeret tilstand – og få Esperandieu til at bringe ham tilbage til livet så han kan kurere hendes søster. Mens Adèle således er i Ægypten for at få fat i den rigtige mumie, formår Esperandieu at genoplive pterodaktyl-ægget, så den nyudklækkede pterodaktyl flyver rundt i Paris og laver ulykker. Det fører til masser af forviklinger og en lang række sjove og særprægede optrin, der kulminerer i at Ramses II og hele hans hof tager på sightseeing i Paris i 1911. Unikt, storslået og fantastisk morsomt.

Karakter: 9 stjerner ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.27