The Best Science Fiction and Fantasy of the Year Volume 5

The Best Science Fiction and Fantasy of the Year Volume 5
Antologi
Jonathan Strahan (red.)
Night Shade Books, 2011, 536 sider.

De fleste samlinger med årets bedste noveller plejer at holde sig til en enkelt genre så som Gardner Dozois’ The Year’s Best Science Fiction, men der er undtagelser for dem, som godt kan lide blandede bolsjer.

En af dem var The Year’s Best Fantasy and Horror, som dog stoppede i 2008 efter 21 udgivelser. Heldigvis havde Jonathan Strahan i mellemtiden lanceret The Best Science Fiction and Fantasy of the Year, som nu er inde i sit femte år og sikrer, at der fortsat er noget for læsere med hang til både science fiction OG fantasy samt alt det ind imellem.

Udover at være anmelderredaktør på Locus Magazine er Strahan også en flittig antologist, så seks ud af de 29 udvalgte noveller, der ifølge ham var de bedste i 2010, bærer hans egne fingeraftryk. Tre af dem – deriblandt den finske komet Hannu Rajaniemis “Elegy for a Young Elk” – stammer fra det nummer af online-magasinet Subterranean Magazine, som han var gæsteredaktør på.

I det hele taget er online-magasinerne godt repræsenteret hos Strahan, mens trykte magasiner som Asimov’s Science Fiction og The Magazine of Fantasy and Science Fiction til sammen kun har fem historier med, og Analog helt glimrer ved sit fravær.

I stedet dominerer førnævnte Subterranean med fem noveller efterfulgt af online-magasiner som Strange Horizons (3), Apex Magazine (2), Clarkesworld (1), Lightspeed (1) og Shareable (1).

Med andre ord blev tæt på halvdelen (13 ud af 29) af Strahans foretrukne oprindeligt bragt på nettet, hvilket til dels siger noget om udviklingen inden for det engelsksprogede genrenovelle-marked. Men det fortæller også, at online-magasinerne måske har været mere villige til at satse på yngre forfattere, der udfordrer genre-grænserne, end de traditionelle magasiner.

Eksempler på dette er Rachel Swirskys “The Lady Who Plucked Red Flowers beneath the Queen’s Window” – endnu en novelle fra Subterranean, der foregår i et fantasy-univers, men er fortalt på en måde, som mere leder tankerne hen på science fiction – eller Lavie Tidhars “The Night Train” fra Strange Horizons, der bedst kan betegnes som eksperimentel cyberpunk.

Helt sort/hvidt er billedet dog ikke. Godt nok står Asimov’s for to af de mest rendyrkede science fiction-fortællinger – James Patrick Kellys “Plus or Minus” (en opdatering af Tom Godwins “The Cold Equations”) og Geoffrey A. Landis’ “The Sultan of the Clouds” – men bladet bragte også Sara Genges “Sins of the Father,” der handler om havfruer, omend af den genmanipulerede slags. Både Kelly og Landis er ligesom Swirsky nomineret til en Nebula for deres historier.

Derudover indeholder antologien også noveller af kendte navne som Neil Gaiman, Bruce Sterling og Pat Cadigan, som alle leverer varen i større (Gaiman) eller mindre (Sterling) grad. Men for mig er det snarere muligheden for at blive overrasket af en forfatter, man ikke har læst før, der får mig til at købe disse opsamlinger.

Denne gang kom overraskelsen fra tre kvindelige forfattere, som mest er kendt for at skrive til teenagere. Sarah Rees Brennans “The Spy Who Never Grew Up” forestiller sig ganske vellykket Peter Pan i rollen som hemmelig agent, mens Holly Black (kendt fra Spiderwick-serien) i “The Aarne-Thompson Classification Revue” på rørende og morsom vis fortæller om en varulvepige, der ved et uheld får en rolle i en musical og opdager, at hun på scenen ikke behøver at skjule sig selv. Endelig er der Diana Peterfreunds “The Care and Feeding of Your Baby Killer Unicorn,” som lige præcis handler om det, titlen siger. Det er My Little Pony, bare med meget spidse tænder…  

Faren ved at lave en antologi som The Best Science Fiction and Fantasy of the Year er selvfølgelig, at man sætter sig mellem to stole og ender med slet ikke at ramme sit publikum. Der skal nok være hardcore science fiction-læsere, som vil rynke på næsen over fantasy-indslagene og vice versa, men de er som nævnt rigelig dækket ind i forvejen andetsteds.

For de mere eventyrlystne er Strahans antologi derimod en perfekt anledning til at få en fornemmelse af, hvad der rører sig inden for de fantastiske noveller. Det er selvfølgelig ikke alle historier, som rammer lige plet, men generelt er niveauet som altid hos Strahan tårnhøjt, og hans smag er tilpas bred til, at alle med garanti bør få nogle store læseoplevelser ud af mødet.

Anmeldt af Lars Ahn Pedersen i Himmelskibet nr.28