Next Avengers: Heroes of Tomorrow
USA, 2008, 78 min.
Instruktør: Jay Olivia, Gary Hartle
Medvirkende: Noah Crawford, Brenna O’Brien og Aidan Drummond
Scan box Entertainment
Den onde robot Ultron har overtaget verdensherredømmet og samtidig dræbt den stolte heltegruppe Avengers. Kun Tony Stark overlevede, og sammen med mange af heltenes børn flygtede han og lavede et hemmeligt paradis, hvor han træner heltenes børn til engang at kunne hævne deres forældre.
Dette er udgangspunktet for tegnefilmen Next Avengers, hvor vi følger biproduktet af en tilværelse i stramme latexdragter og teknologi. Captain America og Black Widow fik sønnen James, Thor fik datteren Torunn, Giant-man og Wasp fik Henry Pym Jr. og sidst, men ikke mindst fik Black Panther sønnen Azari.
Udgangspunktet er for vores tid klassisk: Lad os tage nogle gamle voksne helte og gøre dem til unge mennesker, så målgruppen kan identificere sig. Det skete i Batman Beyond, i Ultimate Spider-man og Ultimate Fantastic Four, og i mange af tilfældene fungerer det også.
I Next Avengers fungerer det ikke. Jeg er med på at det er heltenes børn, og at de ikke kan have haft den sejeste opvækst, men figurerne virker så generiske at man flere gange ikke rigtigt holder med dem. Selvfølgelig har Torunn et farligt behov for at være kriger ligesom sin far, selvfølgelig er James en rod, der langsomt skal erkende det ansvar det vil sige at være Captain Americas søn. Det er også fint, men det virker som at det er det eneste der er karakterernes drivkraft. De er KUN noget fordi de er heltenes børn, hvor er personligheden?
Dog vil jeg så sige at plottet, omend klassisk, fungerer. Unge helte, der skal redde verden fra robotternes overtagelse – klassisk Scifi, og det fungerer faktisk. Havde dette ikke været Avengers børn, men i stedet nogle nye, introducerede unge, så tror jeg filmen langt hen ad vejen kunne fungere skide godt!
Filmen har en del cameos fra ‘gamle’ marvel-figurer, Bl.a. Betty Ross, Hulk og Vision, foruden en gammel, vis Tony Stark (med Robert Downey jr.-filmene i frisk erindring er det helt spøjst at se ham som gammel alenefar). Der kunne sagtens have været flere, men på den anden side skal filmen også have ros for ikke kun at introducere ‘gamle kendinge’ fordi fansene skal have noget at lægge mærke til. De karakterer der er at finde, giver mening og fungerer!
Selve designet er nyklassisk og dermed som helhed pæn. Der er nogle flotte naturbilleder og bygningsværker, og mange af karakterdesignene er også vellykkede. Eneste sted, der giver et problem er i designet af en gammel Tony Stark og Hulk – de karakterer er bare ikke pæne med gråt hår. Der er også nogle mennesker, der lever skjult i Ultrons rige, der designmæssigt ligner noget fra en hel anden film, men deres rolle er så lille, at jeg tilgiver den. Hovedpersonernes design er lækkert, og det er fascinerende at se hvordan de integrerer dele af de forskellige karakterers forældre ind i kostumet. Black Widow/Captain America-looket fungerer.
Kan filmen så anbefales? Ja. Under de vilkår at man keder sig en aften og bare har lyst til lidt let underholdning og lidt marvel-sjov, så kan den sagtens ses med et smil på læben. Føler man dog at en klichepræget karakterudvikling kan dræbe ens glæde ved film, så skal man holde sig væk.
Jeg nød at se filmen. Man ved hvordan den ender fra starten af, og det er heller ikke meningen den skal opfinde den dybe tallerken. Det er underholdning, der skal prøve at sælge Avengers-konceptet til en ny ung målgruppe. På det punkt er jeg overbevist om at den er vellykket.
Anmeldt af Bjarke Schjødt Larsen i Himmelskibet nr.32
