Den evige nat
Roman af Guillermo Del Toro og Chuck Hogan
Hr. Ferdinand 2012, 414 sider.
Den evige nat er sidste bind i Del Toro og Hogans Strain-triologi. Jorden er blevet indhyllet i et næsten uendeligt mørke. Dette er sket da den vampyr der kaldes Herren dræbte de resterende seks af de ældste vampyrer, ved at sørge for atomeksplosioner på deres fødesteder. Dette har fjernet hans mægtigste fjender og deres afkom og har også indhyllet jorden i et næsten uendeligt mærke. Det er nu kun er få timer hver dag at solens stråler er kraftige nok til at trænge igennem asken i atmosfæren. Dette har givet Herren og hans vampyr hær let mulighed for at overtage magten og undertvinge sig mennesket.
Der er gået to år siden hændelserne i bind 2. Det er ikke en krig Herren har indledt, han har simpelthen overtaget den. Som i mange andre magtovertagelser så har han starte med at likviderede de tidligere lovgivere, ledere, intellektuelle og populære personer. Han omdannede derefter et nøje udvalgt antal til vampyrer og gjorde ellers de resterende mennesker til slaver. De fleste mennesker lever stadig i byerne for at sørge for at en form for samfund stadig virker, mens andre blev sendt i arbejdslejre, hvori de også tappes for at sørge for føde til vampyrerne. Herren har således opbygget et rige hvori han har kontrol og sikres at der opretholdes en balance imellem vampyrer og ”føde”.
Eph og hans lille oprørsgruppe kæmper stadig imod herren. De er klar over at på mange måder er kampen tabt, for samfundet vil aldrig blive det samme, men de opgiver ikke at få vampyrerne fjernet. Det er lykkedes dem at skaffe en mindre atombombe, men skal have skaffet en detonator, og de ved heller ikke hvor Herrens oprindelsessted er, og ved derved ikke hvor den skal sprænges. De har dog bogen Occido Lumen hvori alt om vampyrernes historie står, men den er svær at læse, og selvom de får hjælp af den vampyr der omtales som Den Fødte, så er det ikke muligt for dem at identificerer stedet.
Herren ser ikke oprørsgruppen som en direkte trussel, men vil dem selvfølgeligt gerne til livs, og ikke mindst vil han have fat i Occido Lumen som er den sidste trussel imod ham. Han kan dog godt lidt at lege med sine ofre inden han dræber dem, og han vil gerne lade gruppen lide. Han har således bortført Ephs nu 13-årige søn og har brugt de sidste to år på at overtage faderrollen for barnet. Dette er for at pine Eph, men også for at forberede sønnens krop på at kunne blive den næste krop som Herren vil tage bolig i.
Strain-triologien er et
vampyrunivers hvor vampyrerne ikke glimter i sollys og forelsker sig i teenagerpiger. Her er vampyrerne væsner der ikke går op i de menneskelige værdier, og deres fremtoning er da også monstrøs, og de bliver mindre og mindre menneskelige i udseende. Herrens vampyr hær ”strigoierne” er skånselsløse marionetter der lyder deres herrers mindste bud og som han kan ”fjernstyre” og derved kan være til stede flere steder på en gang.
Den evige nat er mørk og dyster, det er en ulige kamp som oprørerne har indledt. Gruppen er også splitte indadtil, og forræderi er hele tiden en faktor der skal tages højde for.
Bind tre er den bedste bog i serien, men trilogien skal ses som et samlet værk, og den kan på alle måder anbefales til alle der er trætte af sødsuppe vampyrerne fra Twillight, True Blood, Vampire Diaries og de utallige andre føllelseladede vampyr historier der for tiden præger bog og ikke mindste tv-scenen. I Strain-trilogien er vampyrerne kyniske udspekulerede og ikke mindst er de monstre.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.32
