The One Ring
Rollespil af Francesco Nepitello
Cubicle 7, 2011
The One Ring, med undertitlen Adventures Over the Edge of the Wild, er et rollespil, der tager udgangspunkt i årene efter slaget ved Det ensomme bjerg. Allerede nu har jeg afsløret nok til at skarpsindige læsere ved, at vi er i Tolkiens univers, og at rollespillet udspiller sig få år efter begivenhederne i Hobbitten.
The One Ring er et flot produceret rollespil. The One Ring kommer i en kassette med to bøger, én til spillerne og én til spilleder, to kort over Dunkelskov og omgivelser, igen ét til spillerne og ét til spilleder, og syv terninger – en 12-sidet terning med en Gandalf-rune og en Sauron-rune, samt seks 6-sidede terninger, hvor der er trykt en sejrsrune sammen med 6’eren. Bøgerne er trykt på glittet papir, er helt i farver og illustrationerne er flotte og meget stemningsrige, og flere af dem er af selveste John Howe, der har leveret nogle af de mest stemningsfyldte illustrationer af Middle Earth.
I The One Ring spiller man eventyrere i form af hobbitter, elvere fra Dunkelskov, dværge fra Erebor eller nogle af de mennesker, der bor omkring Laketown, i vildmarken eller som er flokkedes om Beorn. Systemet bygger i al sin enkelthed på, at hver spiller vælger en race/kultur, dernæst en baggrund for karakteren og sidst hvilket kald, karakteren følger. Der spenderes nogle point på at personliggøre karakteren ved at købe færdigheder for pointene, og der vælges udstyr – rustning, våben og rejsegrej – og til sidst et niveau i Valor eller Virtue. Systemet kombinerer karrierevalg med pointkøb til at gøre det hurtigt med at lave karakterer. Når først spillet er gået i gang, er der rige muligheder for at opbygge karaktererne yderligere – færdigheder forbedres langsomt gennem deres anvendelse og optjente skill points kan spenderes i vintersæsonen, hvor alle overvintrer, til at forbedre evner, og heltene kan forbedre deres Valor og Virtue, som en slags ‘levels’, der åbner for tilegnelsen af legendarisk udstyr – som når Frodo og Bilbo erhverver sig brynjer og klinger – og for nye evner, som elvernes evner udi trolddom, som fortryller Bilbos rejseselskab, da dværgene og hobbitten er på vej gennem skoven.
Spilmekanikken i The One Ring ligger meget i tråd med nyere tids regelsystemer, hvor der er lagt vægt på at færdigheder og evner skal løse en bred kategori af problemer på enkel vis, og kampsystemet er fokuseret på heltene. Der bruges ikke et system med figurer og grids, men et abstrakt system, hvor det er heltenes relative positioner, som spiller ind. Kampe mod orker og edderkopper tager ikke lang tid, men der er rig plads til dramatik og heltemod. Kampsystemet bruger ikke et avanceret eller tabelrigt system for angreb og skade, som dets forgænger, Middle Earth Roleplaying System (MERP), gjorde. Overordnet set fungerer systemet ved, at der rulles en 12-sidet terning samt et antal 6-sidede terninger, der svarer til heltens færdighed – om det er i at svømme, synge eller svinge med økser – og hvis summen af terningerne når sværhedsgraden, lykkes opgaven. Derefter tæller man antallet af 6’ere på de 6-sidede terninger for at se graden af succes. Fejler rullet, kan spilleren spendere Håb-point for at opnå en succes, men det er risikabelt for en helt med meget lidt eller slet intet Håb er sårbar over for Skyggens indflydelse og kan blive opslugt af dragesyge eller andet vanvid.
The One Ring fokuserer på at bringe mange af oplevelserne fra Hobbitten til live, og spillet besidder derfor både regler for, hvorledes dynamikken i rejseselskabet er, hvor lang tid det tager at rejse mellem to steder, og hvilke udfordringer, der kan opstå undervejs. De mange forskellige områder, som regelsystemet dækker, er alle steder håndteret ved enkle mekanismer, der gør det let at bruge reglerne.
Styrken ved The One Ring er dens loyalitet over for kildematerialet. Der er gjort en dyd ud af et bygge regelsystem og spilmekanik op over Tolkiens univers – men kun med baggrund i Hobbitten frem for hele forfatterskabet – og mange moderne fantasy-elementer findes med god grund derfor ikke i The One Ring, da de heller ikke har deres plads i Tolkiens værk. I stedet er et stemningsrigt univers og et let tilgængeligt regelsystem pakket ind i smukke bøger, som rummer spiloplevelser for både erfarne som uerfarne rollespillere.
Anmeldt af Morten Greis Petersen i Himmelskibet nr.33
