Til deres dages ende
Ny dansk Fantasy 2012
Antologi redigeret af Nikolaj Højberg
Kandor 2012, 350 sider
At fantasy ikke bare er historier om magi og middelalderlige samfund, er denne antologi et godt eksempel på. Dette er anden gang at Højberg har samlet en antologi med ny dansk fantasy, og lige som første bind, så er der en meget stor variation i samlingens historier. Der er de der minder om historisk realisme, der er fabler, der er fortællinger om væsner der lever i træer og så er der de mere klassiske fortællinger.
Samlingen starter med Aske Munk-Jørgensens “Seidr”, som finder sted i Norden omkring den tid hvor kristendommen holdt sit indtog. Der er dog stadig nogle der dyrker de gamle traditioner, og den magi der ligger i de gamle runer og viden.
Samlingens nok mærkeligste historie er om en zebraunge der har muskedonnere som ben. Novellen er skrevet af Sven Ørnstrup, der anmelder fantasy på fantasyboger.com, så fra ham havde jeg forventet noget mere klassisk fantasy, men her er det en fantasifuld fabel han bidrager med.
Der findes mange historier hvis morale er at rigdom ikke kun bringer lykken med sig. I “Tale er guld, tavshed er sølv” af Kristoffer J. Andersen formår en alkymist at frembringe ting der kan lave guld, ting som hønen der lægger guldæg og guldringen der kan kopiere sig selv. Han er meget gavmild og forære disse ting væk, så nu har folk masser af guld. Som man nok kan tænke sig, forsvinder guldets købekraft, men det betyder ikke at den kloge ikke godt kan forblive rig.
“Til deres dagens ende” af Lars Ahn Pedersen er ikke en enkelt novelle, men en samling ekstra kapitler til klassiske eventyr. Her hører man om hvor paranoid Snehvide udviklede sig til at blive selv efter prinsen havde reddet hende. Også Tornerose og Rødhætte var ikke kommet psykisk uskadte igennem deres oplevelser. For slet ikke at tale om faderen der satte sine to børn ud i skoven. Selvom de kom tilbage med rigdomme, så vil den dårlige samvittighed ikke slippe ham.
De ekstra kapitler er både humoristiske og rigtigt godt skrevet og giver en ny vinkel på de gamle eventyr.
I Silvestris humoristiske novelle “Et horn i siden” møder vi den klassiske eventyrer der er taget ud på opdagelse. Han har sat sig for at fange en enhjørning, da dette vil bringe ham såvel rigdom som berømmelse. Han fanger sagndyret, men da han finder ud af at der er en hel flok af dem i skoven, lader han grådigheden løbe af med sig, for når han nu har kunnet fange en, så kan en vel også fange flere.
Endnu en favorit er Teddy Vorks novelle “Mare, Mare minde” der handler om at Ole Lukøje ikke er det eneste væsen der besøger børn i deres senge om natten.
Jeg kunne godt efterlyse et forord i bogen. Jeg ved godt at mange springer forordet over når de skal læse en bog, men jeg kan godt lide at læse redaktørens præsentation af samlingen, og høre om hvilke tanker han har gjort sig om udvælgelsen.
Ved at novellerne er så forskellige, vil der nok være delte meninger om flere af dem, om de hører til i en fantasy-samling eller ej. Der er også et par stykker af dem som jeg føler, er ved siden af, men det er Højbergs valg, og evt. uenigheder i valg til trods, så er det en rigtig god samling, der viser at fantasy er mange forskellige ting.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.34
