Ray Bradburys Fahrenheit 451
Tegneserie af Tim Hamilton
Forlaget Fahrenheit 2012
160 sider,149,50 kr.
Forfatteren Ray Bradbury døde 5. juni i år (se nekrolog i forrige nummer), og meget passende kommer hans hovedværk, romanen Fahrenheit 451, nu på dansk som tegneserie – eller ‘graphic novel’, som det åbenbart nu hedder på dansk hvis formatet ligger et sted mellem en jumbobog og et traditionelt tegneseriealbum. Udgiveren er – også meget passende – forlaget Fahrenheit, som de seneste år har udvidet sortimentet fra kun at udgive originale danske tegneserier til også at udgive udvalgte oversættelser.
Tegneserien er tegnet og fortalt af Tim Hamilton, et for mig ukendt navn, men det fremgår af en biografi bag i bogen at han blandt andet har tegnet til Mad Magazine. Der er nu ikke meget Mad over hans tegnestil, som er afdæmpet realistisk. Den dynamik, der er, kommer fra brugen af sorte flader og hyppige skift i kameravinkel og beskæring. Farverne er store flader af afdæmpede farver, undtagen når den for historien så centrale ild bliver tegnet. For romanen – grafisk eller ej – handler som bekendt for de fleste om en fremtid, hvor brandvæsenet ikke slukker brande, men i stedet brænder bøger (451 grader fahrenheit er angiveligt den temperatur, hvorved papir antændes).
Hovedpersonen er brandmanden Guy Montag, der efter mødet med en spørgelysten og eftertænksom ung pige begynder at stille spørgsmål ved sin rolle som bogbrænder og bliver nysgerrig efter hvad der mon kan gemme sig i de forbudte bøger, der ligefrem kan få nogle mennesker til at vælge at gå i døden sammen med bøgerne. Det bliver starten på en deroute for den tidligere gode samfundsborger, der ender historien som vagabond på flugt fra loven. Her kunne man drage en parallel mellem fascinationen af bøgernes fiktive universer og rusen og afhængigheden af narko, som også kan føre folk på en kriminel deroute, men det er ikke Bradburys pointe – og så lidt alligevel. Bøgerne bliver for Montag en flugt fra en tom og overfladisk tilværelse hvor hverdagens eneste indhold er tomhjernet underholdning i hjemmet med en kone, som ikke forstår ham, og et arbejde han føler sig stadigt mere distanceret fra; en type tilværelse der har drevet mange mennesker til druk og det der er værre.
Grundtanken om et korps der brænder bøger, virker ikke specielt realistisk, men skal også snarere ses som en metafor for et samfund, der bedøver befolkningen med ligegyldig underholdning – brød og cirkus – og helst ikke ser at man bliver udsat for ideer, der kunne få en til at stille spørgsmål ved tilværelsen og magthavernes politiske dispositioner, såsom grunden til at føre krig (en trafik af bombemaskiner med ukendt destination er en del af baggrundsstøjen i Montags verden). På denne måde minder bogens tanker om censur og meningstyranni en del om George Orwells 1984, som udkom blot fire år før Fahrenheit 451, og den har også en hel del aktualitet i vores tid hvor befolkningen bekymrer sig mere om hvem der er med i et realityshow end om hvorfor vi fører krig i Afghanistan og Irak.
I et forord skriver Ray Bradbury om bogens tilblivelse og gør selv opmærksom på at den er en metafor, hvor detaljerne ikke skal overfortolkes. Bradburys holdning er at mennesket bør finde fordybelse i de små ting: at gå en tur, at betragte naturen, og at fordybe sig i en bog. Af en science fiction-forfatter at være, er han i forbavsende grad modstander af det moderne og udstiller i Fahrenheit 451 moderne medier såsom tv og – ironisk i forbindelse med denne udgivelse – tegneserier som noget der nødvendigvis må være mere overfladisk, da det visuelle ikke kan indeholde samme dybder som det skrevne. Bradbury slutter sit forord med at opfordre læseren til at overveje lige netop den bog, som vedkommende ville vælge at lære udenad for at beskytte den mod censur og brandmænd. Det er et udmærket sentiment, men jeg ville udvide registeret til også at omfatte film, tegneserier og tv – selvom det er mere moderne medier.
Alt i alt synes jeg der er tale om en fin udgivelse, der på flere måder udkommer på et passende tidspunkt. Prisen er heller ikke høj for en grafisk flot hardcover-udgivelse med farvetryk på kraftigt papir.
Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.34
