Healeren
Roman af Antti Tuomainen
Modtryk, 2012, 207 sider
Finske forfattere som Hannu Rajaniemi og Johanna Sinisalo har inden for de seneste år gjort sig bemærket på den internationale science fiction-scene, og her er så Antti Tuomainen med Healeren, der blev kåret til bedste finske krimi i 2011.
Hvis læseren nu undrer sig over, hvad en anmeldelse af en kriminalroman laver i Himmelskibet, så er forklaringen, at den udspiller sig i et fremtidigt Helsinki, som klimaforandringerne har forvandlet til et delvist Venedig. Det er et samfund, hvor alting mere eller mindre er brudt sammen, og hvor dem, som har råd, vælger at søge tilflugt i små, forskansede byer.
Men er den så science fiction? Ikke ifølge forlaget Modtryk, der lancerer Healeren som en kriminalroman og undlader at komme ind på fremtidsrammen i teksten på omslaget. Ret skal være ret. Tuomainen selv virker også til at gå mere op i krimi-gåden og bruger mest af alt det oversvømmede Helsinki som en interessant kulisse til sin historie.
Science fiction-fans vil derfor nok savne nogle flere forklaringer på, hvordan klimaforandringerne har påvirket romanens verden, men det er som nævnt ikke forfatterens ærinde. I stedet handler det om, hvordan mennesker alligevel får hverdagen til at fungere, selv om alle odds er imod dem, og hvordan kærligheden formår at overleve i et samfund, hvor alle forsøger at redde sig selv.
Bogens jeg-fortæller, den fallerede digter Tapani Lehtinen, tvinges til at lege privatdetektiv, da hans journalist-kone Johanna pludselig forsvinder, og det underbemandede politi kun har ressourcer til at tage imod anmeldelsen, men ikke har mulighed for at følge op på den.
Han finder hurtigt ud af, at hun var i færd med at researche en række seriemord begået af en mystisk person, som kalder sig for Healeren, og hvis ofre alle beskyldes for at have medvirket til at have påvirket klimaet i negativ retning. Men det viser sig også, at Healeren meget vel kan have forbindelser til Johannas fortid, og at der er meget, som Tapani ikke ved om den person, han troede, han kendte bedst.
I forhold til andre skandinaviske krimier er Healeren med sine 200 sider forholdsvis hurtigt læst, men ironisk nok kunne man i dette tilfælde godt have brugt lidt flere sider. Selv om Tuomainen egentlig får fremmanet en passende undergangsstemning, kommer den aldrig rigtig ind under huden på læseren, fordi historien næsten når at slutte, inden den kommer i gang. Det hjælper heller ikke, at den er fyldt med gadenavne og stedhenvisninger, som kun vil sige folk noget, hvis de er bekendte med Helsinkis geografi, hvilket de færreste danskere må formodes at være.
Et andet irritationsmoment er, at Tuomainen begår den synd at snyde læseren ved at lade sin fortæller tilbageholde oplysninger, som han først vælger at afsløre, når han selv finder det passende for handlingen. Det er selvfølgelig et velkendt trick, som er designet til at overraske, men når det håndteres klodset som i dette tilfælde, ender det i stedet med at gøre opmærksom på sig selv.
Jeg havde håbet, at Healeren kunne være et spændende bud på en skandinavisk science fiction-krimi, men desværre fungerer den hverken som science fiction eller krimi.
Anmeldt af Lars Ahn Pedersen i Himmelskibet nr.36
