Matter
Roman af Iain M. Banks
Orbit, 2008, 593 sider
Med Matter byder den skotske forfatter Iain M. Banks på et længe ventet gensyn med sit populære The Culture-univers, som han senest besøgte for otte år siden med romanen Look To Windward. En af styrkerne ved Banks’ forfatterskab er, at han sjældent gentager sig selv. I sine mainstreambøger (som Iain Banks, uden M) har han leveret alt fra insektkrybende horror til spraglede familiesagaer, rock- ‘n’roll-myter, fantasy og blodige seriemorder- krimier. Helt samme variation finder man ikke i hans science fiction-bøger, men de spænder alligevel vidt i stil og indhold, og Matter er ingen undtagelse.
Selv om romanen rummer adskillige genkendelige elementer fra de øvrige Culture-bøger – skibe med sære navne (eks. You’ll Clean That Up Before You Leave), excentriske robotter, avancerede våben (inklusiv det klassiske kniv-missil) og en overraskende slutning – føles den mere som en fantasy-fortælling tilsat en god dosis science fiction end den fuldblods space opera-beretning, man normalt forventer fra Banks.
En stor del af Matter foregår i kongeriget Sarl, hvis hersker i romanens begyndelse bliver myrdet af sin næstkommanderende midt under en krig, som også koster kongens ældste søn livet. Det efterlader teenageren Oramen som eneste tronarving, men indtil han bliver myndig, tager hans fars morder over som regent. Oramen skal derfor ikke blot vænne sig til sin nye status og manøvrerer sig gennem intrigerne ved hoffet, men også finde ud af hvorfor nogen prøver at komme ham til livs.
Imens viser det sig, at Oramens storebror, Ferbin, ikke som antaget er død. I stedet er han på flugt sammen med sin tjener, Choubris Holse, og forsøger nu at skaffe hjælp udefra. Hans mål er søsteren Djan, som for mange år siden forlod Sarl, fordi hendes fremtidsudsigter som kvinde og prinsesse i det feudallignende samfund var begrænsede til at finde en mand, hun kunne blive gift med.
Ud fra ovenstående referat er der ikke meget science fiction over Matter, og som nævnt føles meget af romanen heller ikke som sådan. Men det står hurtigt klart, at Sarl ikke er et middelalder-rige, men en del af en såkaldt Shellword – en kunstig planet inddelt i lag, nærmest som et løg.
Dertil kommer, at Djan rejste, fordi The Culture så muligheder i hende og siden placerede hende i Special Circumstances – The Cultures svar på en black ops-afdeling – hvor hun er blevet ændret til ukendelighed og udstyret med en lang række nye evner. Da Djan hører om sin fars død – uden at kende sandheden bag den – vælger hun at vende tilbage til sin fødeverden, selv om prisen for at forlade Special Circumstances er, at hun må opgive mange af sine nyerhvervede evner.
Så mens Ferbin og Holse rejser op gennem deres Shellworld og undervejs opdager, at universet er langt større og mere kompliceret, end de nogensinde havde forestillet sig, foretager Djan den modsatte rejse – tilbage til fortiden. Men selv om Djan er Culture-repræsentanten i Matter, er det dog tydeligt, at Banks’ hjerte ligger hos det umage makkerpar Ferbin og Holse. Ferbin kæmper mod sit eget image som uduelig playboy-prins, mens Holse til sin herres irritation får en stigende politisk bevidsthed og begynder at gøre sig tanker om sin plads i samfundet.
Til gengæld lider romanen under, at Djan og Oramens dele af historien ikke fænger i nær så høj grad, og Matter er da heller ikke på højde med Banks’ bedste Culture- romaner som Consider Phlebas og Use of Weapons (udgivet på dansk som Lejesoldaten), men mindre kan selvfølgelig også gøre det. Under alle omstændigheder er der stadig tale om et spændende og medrivende eventyr fyldt med sære racer og verdener (langt flere end i de hidtidige Culture-bøger), bizarre indslag fra de mest uventede kanter og masser af wow-scenerier.
Matter kan sagtens bruges som en introduktion til Culture-universet, da handlingen ses gennem øjnene på personer, der kommer fra et laverestående samfund og derfor skal have forklaret forskellige aspekter af The Culture og verden omkring dem. Omvendt bruger Banks også romanen til at få uddybet det hierakiske system, hvor avancerede racer våger over mindre avancerede racer og sørger for, at de udvikler sig i ro og mag. Det gør, at der er et hav af fremmedartede navne at holde styr på i Matter – faktisk i sådan en grad at bogen er udstyret med et appendiks i slutningen (men før epilogen). I den forstand er The Player of Games (på dansk som Spilleren) stadig det bedste sted at starte for læsere, som har mod på Banks og The Culture.
Anmeldt af Lars Ahn Pedersen i Himmelskibet nr.19
