The Whisperer in Darkness
Film, USA, 2011
Medvirkende: Stephen Blackehart, Annie Abrams, P.J. King
Instruktør: Sean Branney
DVD fra Another World Entertainment 2013
I 2005 udkom filmen Call of Cthulhu med et manuskript skrevet af Sean Branney, en film som byggede på Lovecrafts novelle af samme navn. Filmen blev hurtigt populær, både på genrefestivaller såsom H.P. Lovecraft Film Festival og andre lignende. Dette var ellers en af de historier som der ellers er bred enighed om ikke kunne filmatiseres, for historien indeholder en rædsel der ikke kan beskrives, og hvordan viser man det på film? Det man gjorde var at lave filmen så de mindede om de film man lavede i 1930’erne hvor novellen blev skrevet. Det vil sige det er en sort-hvid stumfilm med overdrevent skuespil og stop motion-effekter.
Nu er Sean Branney og hans hold tilbage med endnu en Lovecraft filmatisering, og denne gang er det “The Whisperer in Darkness” de har kastet sig over.
Det er historien om folk lore-professoren Albert Wilmarth der er kommet i kontakt med Henry Akeley der mener at have beviser for at nogle af de monstre som myter er fylde af rent faktisk findes. Han sætter sig for at undersøge det nærmere, da dette kunne være en god måde at finde beviset for at alle myterne stammer fra noget naturligt. Wilmarth korresponderer med Akeley. Pludseligt skifter brevene fra Akeley stil. Fra at være fyldt med frygt, er de nu fyldt med beundring for væsnerne. Wilmarth bliver inviteret ud til Akeley og bliver bedt om at tage alle breve og alt andet af hans materiel omkring væsnerne med. Da han ankommer, finder han en syg Akeley som på alle måder virker mærkelig. Generelt er der noget meget underligt på færde, og Wilmarth er ikke helt klar over hvad han har fået rodet sig ud i. Akeley fortæller at han har tænkt sig at lade væsnerne udtrække sit sind så han kan rejse med dem ud imellem stjerne. Wilmarth han ikke finde ud af om han frygter for Henrys mentale tilstand eller for sin egen sikkerhed.
Dette er en af mine favoritter blandt Lovecrafts historier, da den ikke omhandler dvælende væsner der kun venter på at komme og overtage jorden igen, men her er tale om direkte interaktion med væsnerne. Det er heller ikke historien om kontakten med overnaturlige væsner, men om udenjordiske væsner som nok lever i det skjulte, men som har stor magt og indflydelse.
Mange af de film der laves i forbindelse med Lovecraft filmfestivalen, lever højere på kærlighed til filmene og den glade amatørs entusiasme. I denne film er der masser af begge dele, men den har et niveau som overstige mange ‘professionelles’ film, og vigtigst af alt den formår ikke bare at være tro mod sit forlæg, men også at omdanne den til sit medie. Den rammer måske ikke helt så godt den film noir-stil fra 30’erne som Call of Cthulhu ramte sin stil. Dette er bestemt en af de bedste filmatiseringer af Lovecrafts historier, hvilket nogen nok vil sige ikke siger så meget, men det skal ikke ligge denne film til last, for den er bestemt anbefalelsesværdig.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 38
