Per Holbo – Skrymers Handske

skrymers-handskeSkrymers Handske
– Projekt Fyrkat
Roman af Per Holbo
HolboHistorier, 220 sider, 2012

I Skrymers Handske fortælles om krigen imellem Aserne og Jætterne på en ny måde. Her er det ikke vikingeguder der lever i Valhal og køre i stridsvogne. I denne bog er det væsner fra fremmede verdner der udkæmper krigen fra rumskibe og fightere. Der er dog elementer fra de gamle historier, bl.a. referencer til de våben, personer og skrøner. Bogen starter med at jætterne får brudt igennem asernes forsvar og destruerer en af deres borge i menneskets verden. Thor og Loke forsøger at tage kampen op, men uden held, da deres rumskib styrter ned.

Drengen Tjalfe, der har været i Thors tjeneste og nu er tilbage ved sine forældre, får sammen med sin søster rodet sig ind i krigen da de kommer til at aktiverer en transportstråle i den ødelagte aseborg. De to børn finder sammen med aserne for en kort stund, men de bliver dog bortført af jætterne, og aserne skal nu forsøge at redde dem, samtidig med at de skal rede universet fra jætternes fremtog.

Bogen er en børne/ungdomsbog der forsøger at genfortælle myterne om de gamle vikingeguder. Der er dog ikke meget vikingmyte tilbage i bogen. Thor er her en videnskabsmand, der er mere velovervejet end den krigsgud som vi normalt hører om. Dette er en skam, for muligheden for at have fortalt en historie om vikinger i rummet, kunne have givet en mere spændende fortælling. Skrymers handske bliver lidt for hurtigt historien om et par børn der lige pludseligt bliver centrale i en galaktisk krig, uden man som læser helt kan forstå hvorfor.

Skrymers handske er første bind i en trilogi, så alle forklaringer skal selvfølgelig ikke falde i denne bog, men jeg havde som sagt gerne set at bogen mere havde beholdt essensen af de gamle myter og placeret dem i den nye setting, da det ville have været mere interessant.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 38

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Fantasy, Roman, Science Fiction og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *