Wake up and Die

Wake_up_and_dieWake up and Die
Film, Colombia, 2011
oiginaltitel: Volver a morir
Medvirkende: Andrea Montenegro, Luis Fernando Bohórquez
Instruktør: Miguel Urrutia
DVD fra Another World Entertainment 2013

Clarissa vågner hos en mand hun var taget med hjem på et one night stand, og hun overvejer nu hvordan hun skal komme væk. Manden er dog ikke enig i at hun skal slippe væk så let, og det ender faktisk med at han dræber hende.

Clarissa vågner hos den mand hun tog med hjem i går. I hendes hoved var i går dog ikke den dag hvor hun tog med ham hjem, men derimod den dag hvor han dræbte hende. Hun er dog forvirret og konfus, og kan ikke rigtigt finde ud af om det hun husker blot er en drøm. Hun bliver dog klar over at manden er dødsensfarlig, og at han ikke har tænkt sig at lade hende slippe væk i live.

For hver gang hun vågner og dræbes bliver hun klogere, og de forskellige planer hun afprøver, gør hende hele tiden lidt klogere på hvordan hun skal slippe væk.

Historien er på denne måde brutal og blodig og adskiller sig fra film om indespærrede kvinder, da der her ikke så meget er tale om en terror der tilspidser, men den samme terror der står på igen og igen. På mange må­der ville den være mere skræmmende hvis han i stedet for at slå hende ihjel ‘blot’ straffede hende og strammede sine foranstaltnin­ger for at holde hende inde­spærret. I den form som historien har, har hun trods alt den fordel at hun hele tiden bliver klogere på forholdende og han ikke har denne viden. Men man må sige det er dyrt købt fordel.

Filmen er meget intenst optaget med mange nærbilleder af den skræmte kvinde og den kyniske mand, og det er disse optagelser sammen med et solidt stykke skuespil der gør at kvindes frygt sniger sig ind på en mens man ser filmen.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 38

Dette indlæg blev udgivet i Film, Horror og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *