Solbarnet
Roman af Kasper Hoff
Facet 2012, 320 sider
Nimo er en 12-årig dreng der lever i landet Solrun, et land hvor alt er dikteret af religion. Folket tilbeder Sol og solbarnet, som er gudens stedfortræder på jorden. I omkring 1400 år har befolkningen bygget på et tårn der skal nå op til solen, således at solbarnet kan bringe Sol ned på jorden.
Nimo lever i en fattig ørkenlandsby, hvor der ikke bliver dyrket særligt mange afgrøder da mange voksne mænd er sendt til tårnet for at bygge på det, samtidig med at befolkningen er tungt beskattet. Ved et tilfælde bliver Nimo udvalgt til at kandidere til at skulle være det næste solbarn. Han bringes til hovedstaden, et sted hvor landets magthavere lever i overflod. Nimo bliver en brik i et magtspil blandt landets sande magthavere, De Usynlige. Han bliver udnævnt til solbarn, men det viser sig hurtigt at være en marionetrolle, noget han dog ikke selv lægger mærke til, da han har travlt med at mæske sig i overfloden af mad og vin. Pigen Zira er vokset op i dette magtspil, da hendes far er en af De Usynlige. Hun bliver valgt som kone til solbarnet, men til forskel fra Nimo, så kan hun godt se det spil der finder sted og den fare som de begge kommer i. Hun har også fundet ud af at soltårnet flere gange igennem tiden har været faldet sammen, og at der er noget galt med de profetier som landet styres efter, og hun har svært ved at se at den tykke dreng, Nimo er blevet, skulle være gudens udvalgte.
Historien handler meget om magtspil og om hvordan religion kan bruges af magthaverne til at styre en befolkning. Beskrivelsen af magtstrukturen i Solrun kan virke overdrevet, men man skal ikke kigge langt i virkelighedens historie for at se at der er masser af eksempler på befolkninger der har sultet mens der er blevet bygget store monumenter.
Normalt i ungdoms-fantasy-bøger ser man barnet fra de trange kår der ændrer på tingenes tilstand, men her bliver Nimo mere draget ind i frådset, og det er først da magthaverne vil af med ham at han bidrager til ændring. Selv da er han kun en der bidrager, og det er Zira der er vokset op i magtens centrum, der er drivkraften til ændringerne.
Bogen er ikke bange for a tage tunge emner op, hvilket gør at den også henvender sig til andre en den ungdomsgruppe den er skrevet til. Bogen kan bestemt også anbefales til læseren af voksen-fantasy, for selvom det ikke er den store episke fortælling, så er det en fortælling om samfundsstrukturer og -magtspil.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 34
