Andre verdener
Antologi
Science Fiction Cirklen, 2012
Andre verdener er, som det forklares i forordet, et forsøg på at vise hvordan elementer fra science fiction bruges af forfattere, som ikke regnes for science fiction-forfattere. Man kan så spørge om hvorfor det er nødvendigt at udgive en samling af noveller for at vide det: Læser man bare nogenlunde bredt, kan man næsten ikke undgå at støde på fænomenet. Måske en sam
ling af artikler som undersøgte fænomenet både mere bredt, og mere i dybden, med analyse af enkelte tekster, havde været mere interessant?
En anden måde at læse samlingen på, er som eksempler på hvordan forfattere, som ikke normalt skriver science fiction, begiver sig ud i at skrive science fiction. Her støder jeg på det første problem allerede i titlen på samlingen: I science fiction er et ret væsentligt element at man opbygger en verden, som både er forskellig fra den kendte verden på en eller flere måder, men også er beskrevet på en sådan måde at læseren, i hvert fald under læsningen, kan forestille sig den og tro på at en sådan verden vil kunne findes et eller andet sted, eller i et eller andet univers.
Langt de fleste noveller i Andre verdener er nemlig enten af en type, hvor elementerne fra science fiction bruges som en slags kulisser til at give kulør til historien, uden mere end vagt at antyde at de faktisk foregår i en anden verden, eller de foregår i en verden der er stort set identisk med den kendte verden. Den ene store undtagelse fra det er Grete Roulunds fremragende “Case Story”, hvori vi præsenteres for en verden hvor folk, som lod sig fryse ned i håb om at kunne blive genoplivet af fremtidens læsevidenskab, i stort tal er vækket til live. Men i stedet for en relativ triviel historie om problemer med for mange mennesker i verden og lignende, får vi en historie som spænder fra filosofisk interessante ideer til sære, men meget velskrevne personer, og som foregår i en flot visualiseret fremtidsverden.
Også meget spændende eksperimenter med science fiction-ideerne finder vi i Leyla Tamers “Milliardæren”, hvor en milliardær opsøger et meget specielt ‘close encounter’ og må leve med konsekvenserne af det. Mere løs omgang med ideerne, men stadig vældig interessante og velskrevne noveller er Stig Dalagers “Downloaded” om tidsrejser, virtuelle verdener m.m., og Charlotte Weitzes “Akvanauterne”, der leger med tanker om udforskning af rummet og universet. Jokum Rohdes “Ægirsgadesekvenserne” balancerer mellem at være science fiction og horror: Ideen er at en matematiker har fundet ud af en dybere sandhed om verden. Der gøres en del ud af at beskrive den ide, men jeg synes ikke den giver meget mening, hvis man kender bare lidt til matematik. Jeg tror forfatteren havde fået en bedre novelle ud af enten at have tonet den i retning af den okkulte talmagi og gjort det til en horrornovelle, eller have gået mere i dybden med matematik- ideen, som f.eks. australieren Greg Egan har gjort det.
Viggo Madsens “Patent på tilværelsen” har flere ganske sjove ideer, men jeg synes ikke han får nok ud af dem, og det hele ender i bogstaveligste forstand lidt for langt ude i rummet. Resten af novellerne har jeg svært ved at se science fiction-relevansen i. De spænder fra sproglig eksperimenteren til en slags gys/horror. Men de ovennævnte noveller synes jeg alle har noget interessant at byde på, og af dem jeg ikke allerede har nævnt, synes jeg Søren Tofts sorthumoristiske “Hr. Fuptogts dyrehandel” er en ganske rørende historie. Så mit problem med samlingen er ikke at det er dårlige noveller – størstedelen af dem er absolut læseværdige.
En anden ting der irriterer mig med Andre verdener, er at den kan bruges som et argument for at science fiction, det er noget som nogle inferiøre forfattere normalt skriver, men af og til bliver det skrevet af en ‘rigtig’ forfatter, og så er det af langt højere kvalitet. Det er selvfølgelig på ingen måde sandt, ‘rigtig’ science fiction kan være af lige så høj sproglig kvalitet som novellerne her og kan udnytte science fiction elementerne langt bedre end i de fleste af novellerne her, med Grete Roulund som den eneste klare undtagelse.
Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet nr.34
Tak for anmeldelsen i “Himmelskibet” af min fortælling “Downloaded” i antologien “Andre verdener”, som jeg først er blevet opmærksom på nu nu fire år efter. Vel bedre sent end aldrig. Måske kunne det være interessant for redaktionen at anmelde/kommentere min fremtids-roman “Bergomi”, der udkom i Orwell-året 1984 som et bud på civilisationstilstanden i år 2084 og en anderledes og mindre håndfast fremtidsbeskrivelse end den Orwell´ske, som jo ud fra sin samtid spejlede en forestilling om en dyster fremtid i kommunismens billede? I “Bergomi” er fremtidstilstanden år 2084 ikke mindre undertrykkende på det personlige plan end i den Orwell´ske dystopi om 1984, men de teknologiske og mentale midler langt mere raffinerede. Men hvis nysgerrigheden og lysten er til stede, så læs selv romanen!
Hvis jeg falder over den antikvarisk vil jeg både læse og anmelde 😉
Bogen er udsolgt fra forlaget og ikke på Saxo heller.