Forræderens datter
Roman af Vagn Grønkilde
Science Fiction Cirklen 2013
194 sider, 198 kr.
Omkring en lille blå planet, i kredsløb omkring en uanseelig gul stjerne, kredser et kejserligt forskningskib. Alt er ikke vel ombord, slet ikke. Skibet er nemlig ved at løbe tør for brændstof. Det er ret ubelejligt, når man befinder sig ved kejserrigets yderste grænse, og har kejserens flåde lige i hælene. Skibets kaptajn har nemlig besluttet sig for at stikke af med skibet, og Kejseren ser ikke med blide øjne på undersåtter der laver mytteri. Deres straf er en grusom død, hvor den usle forræder langsomt torteres ihjel. Bedre bliver det ikke af, at der blandt skibets øverste råd gemmer sig en forræder, der, for at redde sit eget skind, har sendt skibets position til kejserens blodhunde. Der er således meget på spil, mens vi følger vores unge heltinde Astrella Cyrs kamp for at redde sig selv, skibet og hendes kæreste fra konsekvenserne af hendes fars skæbnesvangre beslutning om flugt.
Skibet skal lades med brændstof, og forræderen skal findes, før der sker flere ‘uheld’. Men det er sørme ikke nemt at sætte personlige modvilje til side og se på de voksne med et køligt rationelt blik. For er forræderen den rolige Arrellius Destry? Betroet chefingeniør og kaptajnens gamle ven (og nu også vores fortællers svigerfar)? Med hans indgående kendskab til rumskibets opbygning, vil en smule sabotage vel være hans mindste kunst? Kunne det være Gaia Poppy, skibets biolog og en irriterende skønhed? Hendes evner (og lyst til) at virke tiltrækkende på den mandlige del af besætningen, kan få vreden op i selv den bedste. Hvad med Shielou Nouvel, skibets læge? Hun er en flagrende personlighed, der ikke kender til begrebet personligt rum. Eller måske Hiraani Coco? En ældre herre, hvis øjne ikke altid kan holde sig fra den kønne unge kvinde. Undervejs skal trådene redes ud, og let er dette ikke for en pige på atten år, hvis hidtidige rolle på skibet mest af alt består i at brygge Tøq-te og være kaptajnens datter. Men mon ikke det lykkedes for hende at redde skibet med lidt held og snilde?
Forræderens Datter var altså ikke lige mig. Det kunne have en hel del med at gøre at jeg har det forkerte køn. Med dens hovedvægt på personligt fnidder og menneskelige relationer synes romanen i hvert fald til dels at henvende sig til piger (i alle aldre). Det kan også være at mit forbehold skyldes at Forrædderes datter i grunden er et kammerspil i kosmos. En ret nede på jorden fortælling om mennesker, som er drevet til deres yderste. Jeg forbinder gerne science fiction med en følelse af undren, en rejse mod en ukendt fremtid, der rummer både storhed og rædsel. Det fik jeg ikke. Jeg fik til gengæld en fortælling om en ung pige i det kolde rum og nogle tvist undervejs i fortællingen, som jeg ikke havde set komme. Måske er det ikke så ringe endda. Forræderens datter er i øvrigt den femte bog i serien Zap!, science fiction fortællinger for de unge.
Anmeldt af Bjarne Sinkjær i Himmelskibet 39
