Frygt-filerne II
Novellesamling af Jonas Wilmann
KAOS 2014, 202 sider
Frygt-filerne nummer et vandt prisen for årets danske horrorudgivelse 2012. Wilmann er nu klar med efterfølgeren, som er blevet navngivet Frygt-filerne II. Ud over titlen så er sammenhængen yderligere understreget via et omslag der har samme motiv som den første, men hvor baggrundsfarven blot denne gang er blodrød. Wilmann er dog ikke sprunget direkte fa den første bogs success til udgivelsen af bind II; i mellemtiden udgav han både fantasy-bogen Svovlild og den dystopiske Udkandtshistorier. Men nu er han tilbage ved horror-udgivelserne med den svære toer. Det der gør en toer svær er, at der både er forventninger til at den skal være i stil med den oprindelige, men den skal heller ikke blot være ”mere af det samme”, for så vil den skuffe læseren.
Den første af samlingens otte noveller har titlen “Gamle Fisseskæg” hvilket er øgenavnet for en ældre mand som altid sidder på diskoteket og overvåger de unge som fester. Langt de fleste griner blot eller ignorerer ham, men der er også de som vælger at sætte sig hos ham, oftest for at gøre yderligere grin med ham. Jeg spoiler næppe for meget ved at sige at det er den gamle mand der ender med at le sidst.
Frygten i novellen “Isidore” er flyttet ind i hjemmet hos et ungt par. På overvågningsbillederne fra deres børneværelse ses silhuetten af et menneske, og da de forsøger at komme i kontakt med skikkelsen finder de ud af at den lever af frygten, og den har ikke tænkt sig at fjerne sig. På samme måde som spøgelser kan være rester af personer og energier i huse og lokationer, så er der her tale om en opsamlet energi på internettet og andre netværk, og i vores moderne verden derfor ikke lige sådan at undslippe.
I andre af samlingens noveller er det ældre frygtindgydende væsner der er på spil. I en anden novelle er der tale om et væsen der giver mennesker muligheden for ustraffet at lade deres mørkeste lyster slippe fri. Det er selvfølgelig et spørgsmål om disse lyster kan styres når de først er sluppet løs.
Novellerne er således en blanding af historier om folk der møder frygtelige væsner og situationer, men også om nogen der mere eller mindre uforvarende opsøger dem selv. Dette giver en god blanding i novellesamlingen der gør at novellerne ikke blot bliver variationer af hinanden, men at de hver især skiller sig ud.
En rigtig god ting ved denne udgivelse er at forfatteren har brugt tid og plads på at skrive et efterord hvori han fortæller om sine overvejelser i forbindelse med udvælgelsen af de noveller som er medtaget i samlingen.
Wilmann er lykkedes med at skrive den svære toer, og han viser endnu en gang at han mestrer at skrive gode spændende horror-noveller hvor frygten kan forplante sig fra historiernes personer og til læseren.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 40
