Tid til mord

Tid til mordTid til mord
(Originaltitel: L’autre vie de Richard Kemp)
Film, Frankrig 2013, 97 min.
Instr.: Germinal Alvarez
Medv.: Jean-Hugues Anglade, Melanie Thierry, m.fl.
På DVD fra Another World Entertainment

Politimanden Richard Kemp jagtede i 1989 en seriemorder, men fangede ham aldrig. I nutiden, hvor Kemp stadig er politimand, er der pludselig en kvinde, psykologen Hélène, som opdager et lig som er dræbt på samme måde som ofrene fra 1989. Morderen er tilbage. Da Kemp en aften kort efter besøger gerningsstedet, bliver han skubbet i floden, og da han dukker op til overfladen er det pludselig 1989. Resten af filmen bruges på at forsøge at stoppe morderen i 1989, mens den ældre Kemp må både hjælpe og undgå den yngre Kemp, og forsøge at overbevise 1989-udgaven af Hélène (som da er helt nyuddannet psykolog) om at han kommer fra fremtiden. I det meste af filmen ved man ikke om den ældre Kemp overhovedet kan ændre noget, eller om alt hvad han gør bare fører til den fremtid, han selv kender. Han finder ud af at mange af de spor, han fulgte i 1989 (mystiske telefonopkald, mv.), tilsyneladende er baseret på hans ældre jegs parallelle forsøg på at opklare sagen.

Denne franske film starter lidt langsomt, men da først Kemp er tilbage i 1989 er den faktisk ganske spændende resten af tiden. Den truer med at blive lidt kompliceret, men slutningen er (for en gangs skyld) rimeligt klar og ligetil. Udover at jage morderen, fokuseres der på det udviklende forhold mellem Kemp og Hélène, og i min optik er der en indlysende og enkel symbolik på færde: morderen repræsenterer det ondes problem, mens politimanden og psykologen kombineret repræsenterer en ny videnskabelig indsigt i menneskesindet, som kan løse det ondes problem. Den kunstneriske substans i historien er der således ikke meget at udsætte på, og det er også klassisk – grænsende til det klichéprægede – at det er en tur i floden som symboliserer transformation og renselse (ligesom det f.eks. også ses i vampyrfilmen Daybreakers). Om filmens tidsrejselogik nu også er 100% vandtæt, står ikke helt klart efter kun at have set filmen én gang; det kræver nok en gennemkigning mere at afgøre. Det ville i øvrigt involvere spoilere at begynde at diskutere detaljerne, så jeg vil nøjes med at sige at Tid til mord er en fin og umiddelbart tilfredsstillende lille tidsrejsefilm (som på visse måder også minder om The Man From the Future, også anmeldt her i nummeret), som man sagtens kan bruge en rumtid på at snakke om/tænke over bagefter.

Karakter: 7 stjerner ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet 41

Dette indlæg blev udgivet i Film og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *