Paul McAuley – Evening’s Empires

eveningEvening’s Empires
Roman af Paul McAuley
Gollanz, 2014
384 sider

Jeg var så heldig at få et eksemplar af Paul McAuleys Evening’s Empires i forbindelse med Fantasticon 2014. Det er bind tre i en serie (af tre), men den kan sagtens læses uafhængigt af resten – også i følge forfatteren.

Vi er ude i solsystems yderste kroge, og det er ny space opera af den klassiske slags, og der er både AI’er og alskens genmanipulerede væsener og fantastiske steder i rummet.

En gribende start fik mig fanget ind fra begyndelsen, og så går det ellers over stok og sten. Forfatteren får kastet om sig med handling ude i den yderste fremtid, men sjovt nok minder historien mig om i høj grad om Greven af Monte Christo, og det ikke på en dårlig dårlig måde. Af nyere science fiction, så synes jeg der er en slags parallel i Gwynneth Jones’ Spirit, der er en gendigtning af netop Dumas’ klassiker. Paul McAuley har selv sammenlignet den med Kidnappet af Robert L Stevensson.

Historien starter med at vores hovedperson, Gajananvihari Pilot, der er ung og uskyldig og flygter fra de, som har slået hans familie ihjel, måske for at få fat i det hoved af en videnskabsmand, vores helt nu har i en fryseboks. Han ender på en asteroide og må opbyde al sin kunnen for at slippe væk derfra i live. Den eneste hjælp han har, er hans rumdragts persona og sin trang til hævn. Selvfølgelig slipper han væk, og så går det over stok og sten i solsystemet.

Det er en roman, der kan læses på mange niveauer. På overfladen er den som nævnt en ramasjang historie, hvor læseren bliver præsenteret for en hæsblæsende forfølgelse, hvor vi ikke altid ved, hvem der forfølger hvem, eller hvem der er på samme side.

Under overfladen lurer der en række diskussioner om samfund, ret og vrang, og McAuley forvalter det på en ganske udmærket måde. Som titlen antyder, er temaet i bogen bl.a. imperiernes forfald og hvordan disse kan forvaltes. Hvad er meningen med livet, og hvordan skal vi leve vores liv? Er jagten på hævn en tilstrækkelig motivation? Det hele er pakket ind i en gedigen actionindpakning, og jeg synes ikke, han bliver prædikende, eller at historien forsvinder i tom handling. Så herfra en anbefaling af bogen, og jeg vil selv støve de to andre bind op, snarest.

Anmeldt af Jesper Rugård i Himmelskibet 41

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Roman og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *