The High King’s Tomb
Roman af Kristen Britain
DAW Books 2007 (pb 2009)
643 s, $8,99
The High King’s Tomb er tredje bind i Kristen Britains Green Rider– serie. Her er tale om romantic fantasy i stil med Mercedes Lackeys Valdemar-bøger, og der er en del ligheder mellem de to universer, helt ned til et korps af budbringere på mere eller mindre magiske heste (her kaldet Green Riders). Romantic fantasy er ikke kærlighedsromaner i fantasy- miljøer, selvom der godt kan være romantiske forviklinger. Det romantiske ligger mere i et omdrejningspunkt omkring det gode lands kamp mod onde fjender.
Der er ikke den store originalitet i serien – her er let forklædte elverfolk og orker under andre navne – men den er underholdende fortalt med sympatiske hovedpersoner og tilpas komplekse skurke (for eksempel er bogens hovedskurk både en omsorgsfuld bedstemor og en fæl nekromantiker).
Tredje bind tager det lidt med ro efter det særdeles hæsblæsende andet bind, som introducerede et væld af nye elementer. Det betyder dog ikke at der mangler spænding. D’Yer-muren, der holder den onde magi i Blackveilskoven tilbage, truer med at gå i opløsning, og kongens trolovede Lady Estora bliver bortført af oprørere. Vi får også introduceret en maskeret gentlemantyv ved navn Raven Mask.
Den unge pige Karrigan er igen central i handlingen. Hun bliver sendt på en tilsyneladende ufarlig mission for at finde den gamle bog, der kan indeholde svaret på hvordan man kan redde D’Yer-muren, men det udvikler sig til et desperat forsøg på at redde Lady Estora og undgå en truende borgerkrig. I andre kapitler følger vi en anden Green Rider, Alton D’Yer, og hans forsøg på at kommunikere med ånderne i muren.
En ny synsvinkelperson i dette bind er kongens fattige fætter Lord Amberhill, som er fanget i et dilemma mellem ære og personlig ambition. Man aner at Amberhill kan blive en fremtidig love interest for Karrigan.
The High King’s Tomb er tydeligt et midterbind i en serie. Selvom der er forløsning på flere delhistorier, ligger der stadig store farer og truer i horisonten. Vi for en dybere forklaring på hvorfor Karrigan har en tendens til at blive rodet ind i meget magiske affærer, men der er plads til flere overraskelser forude.
Alt i alt byder bogen på en velfungerende historie med både spænding og humor. Som sagt ikke den store originalitet, men vi får fyldt flere detaljer på et univers, der nok var lidt tyndt i seriens første bog.
Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.22
