Forår på Ansar
Novellesamling af Ib Johansen
Science Fiction Cirklen, 2014, 221 sider, 199 kr.
Samlingen består af 13 tekster af varierende længder. Nogle af dem har tidligere været udgivet i perioden 1983-1992; andre er første gang på tryk her. Omslaget af Manfred Christiansen er et abstrakt billede som jeg ikke umiddelbart kan forbinde med nogen af teksterne, men det illustrerer udmærket den drømmeagtige stemning der er over nogle af dem.
I de fem første tekster; “Den blå murer”, “Det inderste land”, “Flugten”, “Trans” og “Gulddrengen”; befinder vi os i nogle mærkelige verdener hvor hhv. en murer er i gang med at bygge sig et ekstremt højt hus, man kommer tilbage i tiden ved at tage nordpå, en ekstremt fed mand regerer et samfund på sammenbruddets rand, en videnskabsmand har lavet et eksperiment der har skabt en ‘zone’ hvor tiden opfører sig sært, og en mand bliver langsomt forvandlet til guld. Jeg fornemmede lidt af den samme stemning som hos J.G. Ballard og andre af ‘new wave’-forfatterne fra 60’erne og 70’erne her: Verden er i bund og grund uforståelig og i færd med at bryde endeligt sammen. I “Den blå murer” er der dog ikke noget sammenbrud, men stemningen er lidt af den samme.
Jeg kunne rigtig godt lide de fem noveller, bortset fra at slutningerne var lidt svage. I “Den blå murer” får vi for eksempel direkte at vide at “det står enhver frit for at nå frem til en mere tilfredsstillende slutning.” Det betyder dog ikke så meget fordi teksternes universer, personer og stemningen i dem fungerer så godt. Det samme kan siges om titelnovellen hvor hovedpersonen er taget til planeten Ansar for at lede efter kvinden “Yona” som vi i starten ikke får ret meget at vide om. I stedet møder vi nogle paradisiske, utopiske, men ret primitive samfund. Det bliver til en lang søgen omkring på Ansar, mens foråret nærmer sig, i denne meget lange og velfortalte historie. Hovedpersonen møder på et tidspunkt nogle omvandrende historiefortællere, igennem hvilke vi får et spændende indblik i planetens historie og myter. Det hele munder ud i en slutning, som jeg synes er tekstens svageste punkt, fordi den introducerer nye ting som ikke er nødvendige for at afslutte historien, men den snyder os dog ikke for en forklaring på de mystiske ting der er sket.
De resterende tekster er en blanding af noget jeg vil kalde teksteksperimenter og kortprosa samt to gode noveller, den ene af dem i dagbogsform. Sidstnævnte er en ganske original vampyr-historie. Hovedpersonen bliver til vampyr, hvilket ikke er helt hvad vi kender fra andre vampyr-historier, men dog er genkendeligt nok til ikke at behøve lange forklaringer. Han følger derefter med i hvad der sker med hans familie, med byen og med resten af verden. Vi er igen i en historie med en uforståelig verden i sammenbrud, som jeg synes Johansen skriver så fremragende. Igen er der et lille minus i form af en lidt klicheagtig slutning. Den anden af de gode noveller er en effektiv lille ‘weird tale’ (gyser) om Fåre-Lars og ravnen som plager ham.
De resterende tekster i samlingen virker ikke nær så helstøbte, men har dog spændende ideer. Som for eksempel den filosofiske tekst om de cartesianske skildpadder og historien hvor vi møder William Blake. Tilsammen fylder de dog kun cirka en fjerdedel af bogen. I de resterende tre fjerdedele får man en række tekster af ganske høj kvalitet, som jeg nød at læse. Kan anbefales til alle der kan lide god fantastiske fiktion, som ikke er i for snævre genre-rammer.
Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet 43
