Karin Tidbeck – Amatka

AmatkaAmatka
Roman af Karin Tidbeck
Mix Förlag, 2012
224 sider (svensk)

Jeg købte denne bog på Fantasticon 2013, hvor Karin Tidbeck var æresgæst. Hun fortalte på Fantasticon 2013 om hvordan his­orien var kommet til hende i drømme, som hun skrev ned som digte og senere reviderede sammen til en roman.

Karin Tidbeck er mest kendt for sin novellesamling Jagannath, fordi den er udgivet både på svensk og engelsk.

Forsiden på Amatka er foruroligende: En sort sol skinner over et samlebånd af ens klædte arbejdere og arbejdersker, der iført røde handsker og et roligt udtryk, sprøjter noget ind i panden på spædbørn. Titeltypografien giver mindelser om kyrilliske bogstaver. Tilsammen giver det en karikatur af sovjetpropagandaplakater. Omslaget er designet af Lisa Wool-Rim Sjöblom.

Amatka er navnet på den by, hvortil hovedpersonen med det lange navn Brilars Vanja Essre Två rejser. Vi får straks at vide at “En åkte inte til Amatka såvida en inte var tvungen.” Små sidebemærkninger under togturen til Amatka tegner et kibbutz-agtigt mangelsamfund. Men hvorfor er der en sluse i toget? Hvorfor ‘virker’ vinduet ikke? Hvorfor må man ikke kigge på et ur når man kører tog? Hvorfor skal det stå skrevet på alting, hvad det er? Hvad er fin-papir?

En af glæderne ved at læse denne bog ligger i at finde ud af svaret på alle spørgsmålene, så det vil være synd at fortælle mere om handlingen, så for at kunne fortælle lidt om hvorfor det er en fantastisk bog, nøjes jeg med at antyde lidt.

Bogen er (af gode grunde) fortalt i et meget simpelt og letlæseligt svensk. Selvom alting er ligetil fortalt, sker der flertydige ting. Når alt hvad der findes, enten er tundra eller sprog, hvad er så årsagen til de hændelser der sker? Er oprørerne en drøm? Hvis forestillinger er de rigtige?

Amatka handler om ordets og sprogets magt, men også om dets poesi og skabende kraft. Romanen kan tolkes på mange måder – især slutningen. Jeg ved ikke om Amatka skal på hylden med fantasy eller science fiktion. Beboerne i Amatkas verden er pionerer udvandret fra vores verden, men det fortælles ikke hvordan de er kommet til den nye verden, om det er per drøm eller parallelverden?

Jeg læste Amatka i ét stræk på turen hjem fra Fantasticon 2013 og har tænkt på den siden. Karin Tidbeck har antydet på Twitter at hun måske er i gang med selv at oversætte Amatka til engelsk, og det er både godt og skidt: Godt fordi Karin Tidbecks forfatterskab har internationalt format og fortjener at blive delt med andre end dem, der kan læse svensk, og skidt fordi jeg hellere snart vil læse en ny roman af forfatteren.

Anmeldt af Majbrit Høyrup i Himmelskibet 43

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Roman og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *